Andersen, H. C. Uddrag fra O.T.

Parisernes »Champs Élysées« ved en stor Folkefest, naar Theatrene ere opslaaede, Gyngerne svæve, Trompeter og Trommer ville bedøve den blødere Musik, og Menneskevrimlen, som et Legeme, bevæger sig mellem Boder og Telte, er meest beslægtet med det Skue, den saakaldte Dyrehavsbakke frembyder. Det er Neapeh »Largo del castello« med sine dandsende Aber, skrigende Bajazzer, den hele bedøvende Jubel, der er henflyttet i en nordisk Bøgeskov. Ogsaa her paa Brædehusene vise store, grelle Malerier, hvilke kostelige Skuespil man kan nyde derinde. Den smukke Beriderske staaer paa Brædebalkonen og smælder med Pidsken, medens Harlequin støder i Trompeten. Store brogede Poppegøier, lænkede til en Stang, nikke over Mængdens Hoved Her staaer en Bjergmand i sin sorte Dragt og viser et Bjergværks Indre. Han dreier Positivet og under Musik stige Dukkerne op og ned En anden viser Frederikssteens prægtige Fæstning: »det hele Cafalleri og Infanteri, der have lidt usigeligt meget! her en Mand uden Gevær, der en Gevær uden en Mand! her een uden Bangeneet, der en Bangeneet uden een, og dog ere de glade og tilfredse, thi de have forvundet deres Seier!«* - Hollandske Vaffelboutikker, hvor de smukke Hollænderinder i deres Nationaldragt varte op, lokke Unge *

34 og Gamle. Her er Perspectiv, der en sjelden dansk Stud, o.s.v. Høit mellem de friske Trægrene flyver Gyngen. Er det to Elskende, som der svæve? Luftningen tager i Pigens Kjole og Schawl, den unge Mand snoer sin Arm om hendes Liv, det er for Sikkerheds Skyld, hun sidder da mere tryg. Neden for Bakken koger og braser man, det synes en heel Zigeuner Leier. - Under Træet sidder den gamle Jøde, det er just hans halvtredsindstyveaarige Jubilæum, i et halvt Aarhundrede sang han her sin komiske Doctorsang. Nu, vi læse dette, er han død, det characteristiske Ansigt Støv, de talende Øine lukkede, hans Sang forsvundne Toner. Oehlenschläger har i sit Sanct-Hans Aftenspil opbevaret hans Billede, og det vil leve, som Mester Jakel, vor danske Thespis, vil det. Fra Fader til Søn arvedes Marionetter og Stykke, hvilket gjentages hver Qvarteer paa Dagen. Den aabne Natur er Tilskuerplads, og efter hver Forestilling gaaer Directeuren selv om med Tallerkenen.