Andersen, H. C. Uddrag fra O.T.

Henimod Midnat hendøde Larmen; kun en blind Bonde sad endnu og gned paa de tre Strænge af Violinen; nogle Tjenestepiger gik med deres Kjærester Arm i Arm og sang. Klokken tolv flokkedes Alle om Kilden, og drak det klare, iiskolde Vand. Ikke langt derfra lød smukt, i den tause nat, et fiirstemmigt Mands-Chor. Det var, som Skovens Alfer sang til Kildenymphens Priis.