Andersen, H. C. Uddrag fra O.T.

De Gamle holdt sig imidlertid til Øltønderne og til Brændevinen. Denne sidste blev ogsaa presenteret Pigerne, og de maatte idetmindste nippe til den. Vilhelm opdagede snart de smukkeste af dem, som sad, og til disse kastede han Roser ned. Pigerne sprang strax til for at opsamle Blomsterne, men Cavalererne vilde ogsaa have dem og de vare stærkere; derfor stødte de med Kjækhed Damerne til Side, saa et Par af disse satte sig ned paa Steenbroen og fik ingen Roser; det var en lystig Spøg! »Du er en vov Een! dein fal dei paa Hæren o Du ku dou itte ta'en!«*** sagde den første Elsker til sin Dame og stak nu Rosen i Vestelommen.