Andersen, H. C. Uddrag fra O.T.

Der laae en Trang hos Otto til at udtale sin Forbindtlighed; selv Stoltheden, der var et Grundtræk i hans Characteer, bød ham det. Vilhelms Hengivenhed, hans Ønske om varigt Venskab syntes Otto at maatte belønne; derfor var det vist, at han i det Par Ord, som han før Overfarten over Lille-Belt gav Karlen med tilbage, tilføiede: »Vilhelm, vi sige herefter Du til hinanden, det er meer fortroligt!« - »Han er den førstejeg har givet mit Duk sagde Otto, da Brevet var afsendt. »Det vil glæde ham! jeg er da ogsaa engang kommet ham imøde, men han fortjener det!«