Andersen, H. C. Uddrag fra O.T.

»Du har da seet vor gode Konge?« var det første han spurgte om. »Herren velsigne den Salvede! han er dog rask og rorig endnu, som altid, min gode Kong Frederik!« Og nu maatte han fortælle et Træk, der havde rort hans Hjerte og som han syntes fortjente Plads i Historiens Aarboger. Det var passeret nu sidste Gang, Kongen var i Jylland; han havde jo reist om i Landet og paa Vestkysten. Da Kongen forlod et Vertshuus, var den gamle Kone der løbet efter ham og havde bedet Fader endelig skrive sit Navn med Kridt paa Bjelken til Amindelse om sig. De fornemme Herrer havde ikke villet lade hende komme frem; men hun trak Kongen i Kjolen, og da han hørte, hvad hun vilde, havde han nikket saa venligt og sagt: »grumme gjerne!« var saa gaaet tilbage og havde skrevet Navnet paa Bjelken, Taarene kom den gamle M?nd i Øinene, han græd og bad for sin Konge. Nu spurgte han om det gamle Træ i Regentsgaarden og talte derpaa om Nyerup og Abrahamson; dem havde han kjendt i sine Studenterdage.