Andersen, H. C. Uddrag fra O.T.

Det blev i Grunden ham selv, som fortalte; ethvert Spørgsmaal, han fremsatte, berorte Et eller Andet af hans eget Liv, han kom altid tilbage til Kilden: sine Studenterdage. Da havde der været anderledes Rore, anderledes Liv og Bevægelse, meente han. Hans kongelige 86 Skjønheds Ideal var Dronning Mathilde. »Jeg saae hende tidt til Hest,« sagde han, »da var det ikke Skik her, at Damerne reed; det var Brug i hendes Fædreland, her forargede det Øiet Gud gav hende Skjønhed, en Kongekrone og et Hjerte fuldt af Kjærlighed, Verden gav hende, hvad den kan give, en Grav, nær ved den nøgne Hede!«