Andersen, H. C. Uddrag fra O.T.

»Jeg er nu en forunderlig Pige!« sagde Sophie. »Hvergang jeg læser en ny Digter af eminent Talent, anseer jeg denne for den største. Saaledes gik det mig med Byron og Victor Hugo. »Cain« rystede mig, »Notre Dame« opfyldte mig. Engang kunde jeg ikke tænke mig en større Digter end Walter Scott, og jeg har dog glemt ham for Oehlenschläger, ja Heibergs Vaudeviller bleve eengang næsten Nummer Eet mellem mine Udvalgte. Jeg kjender saaledes nok mig selv og min Bevægelighed; men med dette Værk troer jeg bestemt, jeg gjør en Undtagelse. Hos de andre Digtere var det noget udenfor mig, man bragte mig til at beskue, her er det noget i mig selv, det er min egen Tanke, mit eget Jeg, der er givet mig og derfor vil jeg altid have samme Interesse for Gjengangerbrevene.«