Andersen, H. C. Uddrag fra O.T.

Da de endelig vare ude af Byen, huskede Christiane paa, at de havde glemt Paraplyer, og disse kunde være ganske gode at have med. Kudsken maatte da tilbage for at hente dem, imidlertid holdt Vognen ved Frihedsstøtten. Den stakkels Skildvagt der maatte da være Gjenstand for Frøken Grethes Vittighed. Han saae et Par Gange ned foran paa sin Mundering. Han var da, sagde hun, en Kråhwinkler, som »saae paa sin Fordeel.« En Karl, som kjørte forbi paa et Læs Halm, »var høit paa Straa.« - Det var meget moersomt!