Andersen, H. C. Uddrag fra O.T.

Hvor Munkene sang Psalmer, dandsede Riddere og Fruer til klingende Spil; men ogsaa disse Toner taug, de blomstrende Kinder bleve Støv. Der blev atter stille. Mangen god Gang red da Holberg *

171 herned fra Sorøe, gjennem den grønne Skov; og besøgte Slotsforvalteren paa Antvorskov. Otto erindrede sig, hvad en Datter af denne havde, som gammel Kone, fortalt een af hans Venner. Hun var et Barn og laae i Vugge, da den gamle Holberg kom ridende, med sit Hvedebrød og sin Syltekrukke, hans sædvanlige Proviant paa slige smaa Udflugter. Slotsforvalterens unge Kone sad ved sin Kok. Holberg og Manden gik op og ned af Gulvet; de talte om Politik; det interesserede Konen og hun blandede sig deri. Da dreiede Holberg Hovedet om: »Jeg troer, Rokkehovedet taler!« sagde han. Det kunde Madammen aldrig glemme ham *