Andersen, H. C. Uddrag fra O.T.

»Det slæber af!« svarede Heinrich. »Ham gaaer det bedre! Herre Gud, at han vilde blive saadan en fornem Herre, hvo skulde have tænkt det, den Gang han red paa mit Knæ, og da jeg prikkede ham i Armen? Ja, det gaaer besynderligt i Verden? Har han seet noget til sin Søster? Ja, hun blev ikke saaledes trukket frem, som han! Hun var dog et kjønt Barn!«