Andersen, H. C. Uddrag fra O.T.

»Der seer vor Herre ned paa os!« sagde tydske Heinrich, og vendte Øinene mod Billedet paa Korset. »Saa sandt han der lever, kan han være vis paa Taushed fra min Mund Det er min Forløser, som her hænger paa Korset, som han er prikket i min egen Hud og som han staaer ved Veiene i mit Fædreland. Her er det eneste Sted i Landet, hvor Korsets Tegn staaer under aaben Himmel, her holder jeg min Andagt; for han veed, Hr. Thostrup, jeg er ikke af hans Tro, men af Jomfru Marias. Her har jeg skaaret det hellige Tegn i Træet, som det staaer over hver Dør i mit Fædreland. Et I. et H. og dette S.* Deri ligger mit eget Navn, for H siger Heinrich, men /. siger Jeg, og S. siger Synder. Det er: jeg Heinrich Synderen. Nu har jeg holdt min Andagt, og nu har han givet mig en net Skilling, nu gaaer jeg i Aften til min Seng i Kroen, og er Pigen smuk og lader sig besnakke, saa er jeg ung *

173 endnu, og saa vil jeg bilde mig ind, jeg er Hr. Thostrup, og har vundet den deiligste, fine Frøken.Juchhei! det er Comediantspillerliv vi føre!« Otto forlod ham, men hørte, hvor Heinrich sang:
»Tra ri ro,
Der Sommer der ist do!
Zum Biere, zum Biere,
Der Winter liegt gefangen,
Und wer nicht dazu kommt,
Den schlagen wir mit Stangen.
Jo, jo!
Der Sommer, der ist do!«*