↩ De skulle krydre beretningen om den sangbegavede italienerdreng. Den har naturligt nok formet sig til en blanding af forklædt selvbiografi og ønskedrøm. Af andersenske karaktertræk er nævnt forfængeligheden og optrædelysten; vi kan tilføje hans erotiske skyhed og angst for fristelser - heraf vel opkaldelsen efter den hellige Antonius, der desuden klang henad forfatterens efternavn. Som kvittering for rundrejsen indsatte han en række af de vigtigste stationer i kompositionen. På den sidste lod han endda sin fortæller træffe to 303 danskere, der efter beskrivelsen er Andersen selv og Hertz (s. 294) -og datoen stemmer nøjagtig med den dag de var på Capri.