↩ Det var den Ældste her, Talen var om, den eneste Borgerlige i dette lille Kammeratskab, en Holstener ved Navn Moritz Nommesen, han havde manuduceret de tre Andre til Philologicum og Philosophicum, der just nu var endt. Formanden for det hele eventyrlige Tog, Grev Frederik, hvis Fader havde, som sagt, sine Eiendomme i den østlige Deel af Fyen, var fra Barndommen af vant til at seile om i sin egen Baad, havde som Dreng gjort Tour til Als og Angeln, ja, efter Artium to Gange med Ole Hansen prøvet Søreisen i aaben Baad fra Kjøbenhavn og hjem; nu var en lignende arrangeret og sat istand, Manuducteuren var med, og to Jevnaldrende, Baron Holger og Baron Herman, men Udfaldet, som vi see, ikke det heldigste. Under Tag og i tørre Klæder sad de nu; fem store Lys, rigtignok Tælle- og Spedelys, tændtes og opstilledes i høist forskjellige Stager. Inde i Taarnet blev med Halm og Hestedækkener redet en prægtig Søsterseng. Punschebollen dampede og efter det første Glas dandsede - ikke Stuen, - men Vennerne rundt. Regnen skyllede ned ude, og Stormen ruskede i den skrøbelige Bygning.