↩
Du stolte Fjeld, hvor barsk Du truer der,
Jeg sætter Dig dog ind i Verset her!
Du lille Flod, som bruser vildt afsted,
Hvor stærk Du løber, tager jeg Dig med!
Selv Fuglen her imellem Engens Blommer,
Der flagrer bort, saasnart han seer jeg kommer;
58
- Hvad, tænker han, at undgaae mig ved Sligt?
Jeg vil - og han maa qviddre i mit Digt
Alt lyder mig, hvorpaa jeg Blikket fæster;
En Digter er en farlig Hexemester!