↩
Hist staaer en Pige! - nøgne, hvide Been,
En deilig Væxt, slank som en Vidiegreen,
Hun vadsker Liin - men vender Ryggen til.
Nu, mon hun ei sit Ansigt vise vil?
Ha, hvad er det! - har Tryllestaven svigtet,
Hun trodser! vel! - hun skal dog ind i Digtet,
Som der hun staaer, jeg hende tage vil,
Nu skal hun staae og vende Ryggen til.
Her er det Hele, Lyset smukt med Skyggen,
Og Pigen, som nu altid sees pa Ryggen!