↩
Regnen rusker, Himlen er graa,
Fjernt i Taage Bjergene staae;
Elben flygter fra Böhmer-Land,
Leeret guult er det dybe Vand
Svøbt i Kappen Soldaten gaaer
Hist paa Broen, hvor Korset staaer.
117
Hjertet ei tænker paa Storm og Regn,
Tanken er i hans Føde-Egn.
Deiligt skinner ham Solen der,
Der er jo ogsaa hans Hjertenskjær!
Hende han tænker - men hvad gjør hun?
Qvinden -ja hun er en Qvinde kun,
Troskab, det er en Flod saa fuul,
Let den bliver som Elben Guul! -