Aarestrup, Emil Uddrag fra Amalie Raben (DK)

Og Taaren, som i Øiet hviler,
Det tause Sprog, som Sorg kan lære,
De stille Veemodstræk hos dine Kjære,
Forstaaer din Aand, Amalie! den iler
Til vor Erindrings sørgelige Fest,
Med Haab, med Trøst, med Held - en himmelsk Gjæst!