Aarestrup, Emil Uddrag fra Charlottenlund (DK)

Ved Huset her, hvad Færdsel og Liv
Imellem Hjul og Stænger!
Der Kudsken staaer, og med sin Kniv
Rugbrød til Hesten flænger.
Herren, med et sagte Tryk,
Hjælper en Frøken fra Trinet;
94 Tjeneren, med krummet Ryg,
Taer Flasker op af Skrinet.
Ingen Plads i Haugen, tænk!
Og intet Bord i Stuen!
Manden løber med en Bænk,
Og med en Nøgle - Fruen.
I det Skumle,
Mellem Humle,
Theemaskinen luer blank,
Og den Søde
Henter Fløde,
Sneehvid klædt og rank.