Aarestrup, Emil Uddrag fra Ritorneller [Hvor hans Manerer ere ridderlige!] (DK)

Som Leda læner du dig til Platanen,
Med Dammens lunkne Vand ved dine Fødder,
Og lokket af Din Skjønhed kommer Svanen -

Følg mig til hine graalige Cypresser!
I Skyggen vil vi, for en afdød Amor,
Mens Klokken ringer, læse Sjælemesser.

208

Din fine Læbe sagde ikke noget,
Og Blikket skjulte sig bag Silkelaaget -
Men begge Kinder talte Rosensproget.

Det hører til Naturen her i Egnen
At Kjærtegn følges af en Taarebyge
Som Solens hede Stik af Sommerregnen.

Jeg rev mig ud med Magt af hendes ømme
Omfavnelse - Godnat! Vi sees i Morgen! -
Nei, før! - Hvor da? - Ved du ei det? I Drømme!

Har du ei seet min Mand? hans stive Ryg?
Hans krumme Been? hans Næse? hans Paryk? -
O Gud! jeg elsker ham, han er - han er saa styg!

»Men hvordan skal det egentligen være?«
Veed du ei det, dit Fjog? Begynd da bare!
Saa maa det enten briste eller bære.