Aarestrup, Emil Udaterede digte

Udaterede digte

236

        

237

Ewald

Paa Sengen skrev du det, med Taarer tunge,
Men Poesien greb dit Digt, og sagde:
Det er det bedste af den danske Tunge.

Oehlenschläger

Fra den Tid Skjalde sang til Slagets Torden,
Blev intet Drapa reist om Heltemodet
Meer gjenlydvækkende end dit i Norden.

Baggesen

Du lyrisk smidige! du giftig stærke
Du Rimets musikalske Klapperslange,
Hvem skulde ei din Trylleskjønhed mærke?

Grundtvig

Jeg kan ei skjære Runerne saa hvasse,
At de paa dig, som du det vel fortjener,
Og paa din store Bautasteen kan passe.

Og alle I, som senere har sjunget
Saavidt som Danmark høines rundt og tunget
I er af hines Qvad kun Efterrunget.

Som i en hellig Dødskamp ...

Som i en hellig Dødskamp
Mit unge Hjerte banker -
Og du har ladet falde
De sidste Hensynstanker.

238

Af dine skjønne Øines
Lynsvangre mørke Himmel
Sees kun, imellem Taarer,
En smægtende Æthers-Strimmel.

Min Røst er qvalt, min Stønnen
Er afgrundshuul og rusten -
Og du - selv dine Læbers
Sølvrene Klang er brusten.

O Tvendes Liv, Gulhyndy,
Er nærved at udslukkes -
Selv Amor maa forskrækkes,
Som seer dit Øie lukkes.

Han iler med sin Fakkel -
Han sikkert Faren kjender -
Med himmelsk Hast, forsigtigt
Et tredie Liv han tænder.

Jeg saa dig blusse og jeg skjalv ...

Jeg saa dig blusse og jeg skjalv
Forstillelsen kun skjulte halv
En Attraa i vort Bryst
Som aldrig Dyden veed at skatte
For hvilken Ord er altfor matte
En ubegrændset Lyst.

239

Du var den fine Rose ...

Du var den fine Rose,
Blegrød i Sommerluften,
Og jeg var Atmosphæren,
Som fyldte sig med Duften.

Her var end Naturen samlet ...

Her var end Naturen samlet,
Fuld af Friskhed og af Aand,
Konsten havde end ei famlet
Paa den med sin matte Haand.

Embryo

Saaledes sad vi ofte sammen
- Haand i Haand - Blik i Blik -
En usædvanlig deilig Belysning -

Men det er længe - længe siden
Langt førend Tiden,
Og hvor det var, det veed vi ikke.

Fragment

Mistvivlende kun Sjælen trækker
Igjennem Støv sin dorske Krop,
Hvor kedelig sig Søen strækker,
Og Landet gabende seer op -

240

Men fra Erindringen, det Svundne

Men fra Erindringen, det Svundne
Sit største Tryllerie hun henter,
Som Konstens marmorblege Skjønhed
Paa melankolske Monumenter.

I disse Sneeregioner

I disse Sneeregioner
Der findes Alperoser, Knogler