Aarestrup, Emil Uddrag fra Udvalgte digte

↩ Denne overskridelse er genuint romantisk. Man kan sammenligne med Schack Staffeldts »Indvielsen« fra Digte, 1804 (jf. slutnote), der også forsøger at fatte det øjeblik, hvor naturen føjer sig for noget større og inspirerer, dvs. beånder, digteren. Men der er to forskelle. For det første vender Staffeldt mistrøstig tilbage: overskridelsen er momentan, og virkeligheden er fra da af en skygge af sig selv. For det andet er forløbet mere beskrevet og berettet hos Staffeldt og mindre suggereret. Suggestion som lydmaleri har Aarestrup lært af den Oehlenschläger, der skrev f.eks. »Hiemvee« (»Underlige Aftenlufte ...«), det ses i digte som »Øhlenschlägers Collegium« (s. 154) og »Sørgedragten« (s. 154-155); men Aarestrup er mere vidtgående her. Forholdet mellem den verden, fantasien og ordene maner frem, og så den genkendelige virkelighed er på vej til at ophæves. Suggestionen er en skabende kraft, ikke en poetisk besmykkelse, og den betjener sig af sløringer, ikke kun i lyd, men også visuelt i forholdet mellem metafor og beskrivelse. Baggesen har beskrevet samme dobbelthed i »Erotiske Situationer« (jf. Baggesen 1994), der også har den geografiske og tilmed tidslige sløring. Dette sprog- og fantasilandskab er smukt i sig selv; det danner sin egen form, idet det løsner den genkendelige virkelighed og dermed løsner sig fra den. Derfor er der heller ingen tur/retur, som hos Staffeldt.