Indhold
-
Digte 1838 (DK)
- Digte (1838)
- Oprindelse (DK)
- Luca Signorelli (DK)
- Fjeldspringet (DK)
- Sidskensang (DK)
- Den unge Poet (DK)
- Et Aftensuk (DK)
- Nøddevise (DK)
- Ungdomsmod (DK)
- Børnepsalme (DK)
- Torsten og Trine (DK)
- Vinens Gud (DK)
- Skjøn Ellens Elsker (DK)
- Den 14de November Til Oehlenschläger (DK)
- Stævnemødet (DK)
- Bruden (DK)
- Til et Barn (DK)
- Havfruen (DK)
- Sommerens Tale (DK)
- Nordexpeditionen (DK)
- Ulykken rammer Alle (DK)
- Gunløde (DK)
- Pater Hugo (DK)
- Til en Veninde (DK)
- Enken (DK)
- Forsvar (DK)
- Bondestriden (DK)
- Amalie Raben (DK)
- Naturraisonnement (DK)
- Til - -[En Børneflok, en Jomfruskare] (DK)
- Ghasele (DK)
- Til Vinterveiret (DK)
- Var det Synd? (DK)
- Til Elskov (DK)
- Mary (DK)
- Til Nanna (DK)
- Stamtræet (DK)
- Kun en Time (DK)
- Med en Brystnaal (DK)
- Jorden (DK)
- Forgjæves Opmuntring (DK)
- Bylivet (DK)
- I Fjelleboden (DK)
- Eremiten (DK)
- Silhouetter af en Præstefamilie (DK)
- Ved en Vens Hjemkomst (DK)
- Elegie [Af mangen gravitetisk Sjæl, hvor tidt] (DK)
- Aturernes Grave (DK)
- Ritorneller [Blomst af Mimosen] (DK)
- Charlottenlund (DK)
- Dyrehaugen (DK)
-
Erotiske Situationer (DK)
- Paa Bjerget (DK)
- Ved Huset (DK)
- Fjerboldtspillet (DK)
- I Theatret (DK)
- En Middag (DK)
- Erkjendelse (DK)
- Brønden (DK)
- I en Landsbykirke (DK)
- I Blæsten (DK)
- En Morgenvandring (DK)
- Den Uforsigtige (DK)
- Latteren (DK)
- Declamationen (DK)
- Distraction (DK)
- Platanen (DK)
- Den Sovende [Karether rulled i Sandet] (DK)
- En Soirée (DK)
- Paa Sneen (DK)
- Reflexion (DK)
- Uglen (DK)
- Tilstaaelse (DK)
- Det Ubegribelige (DK)
- Beskrivelsen (DK)
- Tilbageholdenhed (DK)
- Kanefarten (DK)
- I Haugen (DK)
- Solens Nedgang (DK)
- Dødsstraffen (DK)
- Anmodning (DK)
- Henrykkelse (DK)
- Skoveensomhed (DK)
- Midnatsscene (DK)
- Grenenes Lyd (DK)
- Umuligheden (DK)
- Straf (DK)
- Blikket (DK)
- Det første Bud (DK)
- Vanskelighed (DK)
- Det Overstaaede (DK)
- Advarsel (DK)
- En Afsked (DK)
- Formaning (DK)
- Angst (DK)
- Ved Stranden (DK)
- I Gravcapellet (DK)
- Flugt (DK)
- Sygdommen (DK)
- Hvilestedet (DK)
- I Ruinerne (DK)
- Sørgesangen (DK)
- Det Sidste (DK)
- Andre digte
- Digte før 1838
- Idyll (DK)
- Ved Viol-Urnen - (DK)
- Øhlenschlägers Collegium (DK)
- Sørgedragten (DK)
- Elegie [Hvor min Hauges Grønt i Høsten skrantner og blegner] (DK)
- Elegie [O hvor det lyser roligt, klart i mit drømmende Indre!] (DK)
- Digterskjæbne (DK)
- Du! Du! Du Søde ... (DK)
- Jeg havde faaet Brev fra dig, Nanette ... (DK)
- Kjære Fritz! titusind Tak ... (DK)
- W. Hogarths sidste Malerie (DK)
- Epigrammer (DK)
- Din Følelse er Aske (DK)
- Resignation (DK)
- Sommerfugle jeg elsker at fange et eneste Misgreb ... (DK)
- Fortvivlelse (DK)
- Paa Maskeraden ... (DK)
- Hemisphærerne (DK)
- Der er en Sjæl i denne Albu ... (DK)
- Der er en Trolddom paa Din Læbe ... (DK)
- Tag dette Kys, og tusind til, du Søde ... (DK)
- Enthusiasme (DK)
- Hvilke Spaltninger og Ridser ... (DK)
- Lavinen (DK)
- Hvilke Ætherregioner (DK)
- Skyggerne (DK)
- Paamindelse (DK)
- Tilstaaelsen (DK)
- Venskabstrøst (DK)
- Trudsel (DK)
- Sonet (DK)
- Eensomheden (DK)
- Ja, jeg har sværmet bagvendt for din Ynde ... (DK)
- Forgjæves! min Længsel (DK)
- Lokkerne (DK)
- Hendes Lokker (DK)
- Taarerne (DK)
- Tidlig Skilsmisse (DK)
- Frøerne - (DK)
- Vi sad i Vinternatten (DK)
- Hør, Dødens Klokker kime ... (DK)
- Bebreidelsen (DK)
- Digternes Prydelse (DK)
- Ritorneller [Hvor hans Manerer ere ridderlige!] (DK)
- Drankeren Barthold (DK)
- Digte efter 1838
- Den Sovende [Lad mig dække dine spæde] (DK)
- Drømmen (DK)
- Kjære Ven! Jeg har faaet en Maneer ... (DK)
- Tilegnelse (DK)
- Yndig er Ourebygaard i Sommerens blussende Skjønhed ... (DK)
- Min Ven - Christian Petersen ... (DK)
- Kjøbenhavnske Minder (DK)
- Kom, Gudsengel, stille Død ... (DK)
- Til Kritikerne - (DK)
- Paa en Dag, der er bestemt til Lykønskninger og Foræringer ... (DK)
- Jeg føler Venskab for det Gamle ... (DK)
- Er Du en Christen? - spurgte du mig nylig ... (DK)
- Med Roser og Ranunkler (DK)
- O hvor smukt dette Landskabs Form i sit dæmrende Mørke ... (DK)
- Her rasler Skoven og her suser Sivet ... (DK)
- Naar jeg i Eenrum færdes ... (DK)
- Man har Sagn om Borgtapeter ... (DK)
- Du var henrivende paa Børneballet ... (DK)
- Min elskte Viv ... (DK)
- Udaterede digte
- Efterskrift og noter
- Efterskrift
Emalje rimer på talje
- 1. Klassikeren
- 2. Eksil og naturalisme
- 3. Forskningen
- 4. Biedermeier og romantisme
- 5. Emalje og talje
- 6. Mangesidigheden
- 7. Melankoli: ghasele
- 8. Skønhedsdyrkende metafysik: elegi
- 9. Æsteticisme
- 10. Poetik
- 11. Del og helhed
- 12. Det brudte og det preciøse: ritornellerne
- 13. Rimets timing
- 14. Erotiske Situationer
- 15. Laboratoriet: rimbreve, makamer og optegnelser
- 16. Tekstforhold
- 17. Udvalgt bibliografi
- røveside fra trykkeriet til Di...
- Noter
- Digte (1838)
- Oprindelse
- Luca Signorelli
- Fjeldspringet
- Sidskensang
- Den unge Poet
- Et Aftensuk
- Nøddevise
- Ungdomsmod
- Børnepsalme
- Torsten og Trine
- Vinens Gud
- Skjøn Ellens Elsker
- Den 14de November
- Stævnemødet
- Bruden
- Til et Barn
- Havfruen
- Sommerens Tale
- Nordexpeditionen
- Ulykken rammer Alle
- Gunløde
- Enken
- Pater Hugo
- Til en Veninde
- Forsvar
- Bondestriden
- Amalie Raben
- Naturraisonnement
- Til- -
- Ghasele
- Til Vinterveiret
- Til Elskov
- Mary
- Til Nanna
- Stamtræet
- Med en Brystnaal
- Jorden
- Bylivet
- I Fjelieboden
- Eremiten
- Silhouetter af en Præstefamilie
- Ved en Vens Hjemkomst
- Elegie
- Aturernes Grave
- Ritorneller
- Charlottenlund
- Dyrehaugen
- Erotiske Situationer
- Paa Bjerget
- Fjerboldtspillet
- I Theatret
- En Middag
- Brønden
- I en Landsbykirke
- I Blæsten
- En Morgenvandring
- Declamationen
- Distraction
- Platanen
- En Soirée
- Paa Sneen
- Reflexion
- Uglen
- Tilstaaelse
- Det Ubegribelige
- Beskrivelsen
- Tilbageholdenhed
- Kanefarten
- I Haugen
- Solens Nedgang
- Midnatsscene
- Umuligheden
- Det første Bud
- Vanskelighed
- Advarsel
- En Afsked
- Formaning
- I Gravcapellet
- Flugt
- Hvilestedet
- I Ruinerne
- Sørgesangen
- Det Sidste
- Andre digte
- Digte før 1838
- Idyll
- Ved Viol-Urnen -
- Øhlenschlägers Collegium
- Sørgedragten
- Elegie
- Elegie
- Digterskjæbne
- Du! Du! Du Søde ...
- Jeg har faaet Brev fra dig, Nanette ...
- Kjære Fritz! titusind Tak ...
- (W. Hogarths sidste Malerie)
- Epigrammer
- Resignation
- Fortvivlelse
- Paa Maskeraden ...
- Hemisphærerne
- Der er en Sjæl i denne Albu ...
- Der er en Trolddom paa Din Læbe ...
- Tag dette Kys, og tusind til, du Søde ...
- (Enthusiasme)
- Hvilke Spaltninger og Ridser ...
- Paamindelse ...
- Tilstaaelsen
- (Venskabstrøst)
- Trudsel
- Sonet
- Eensomheden
- (Forgjæves! min Længsel)
- Hendes Lokker
- Taarerne
- Tidlig Skilsmisse
- Frøerne
- Hør, Dødens Klokker kime ...
- Bebreidelsen
- Digternes Prydelse
- Ritorneller
- Drankeren Barthold
- Digte før 1838
- Digte efter 1838
- Den Sovende
- Drømmen
- Kjære Ven! Jeg har faaet en Maneer ...
- Tilegnelse
- Min Ven - Christian Petersen ...
- Kjøbenhavnske Minder
- Kom, Gudsengel, stille Død ...
- Til Kritikerne -
- Jeg føler Venskab for det Gamle ...
- Er Du en Christen? - spurgte du mig nylig ...
- Med Roser og Ranunkler
- Her rasler Skoven og her suser Sivet ...
- Naar jeg i Eenrum færdes ...
- Man har Sagn om Borgtapeter ...
- Du var henrivende paa Børneballet ...
- Min elskte Viv ...
- Udaterede digte
- Som i en hellig Dødskamp ...
- Jeg saa dig blusse og jeg skjalv ...
- Du var den fine Rose ...
- Her var end Naturen samlet ...
- Embryo
- Tillæg: Optegnelser
- Digte (1838)
- Efterskrift
Emalje rimer på talje
- Titel- og førstelinjeregister Udarbejdet af stud. mag. Jacob Søndergaard Jensen
- Indhold
Alle forekomster
11. Del og helhed
✂ Æsteticismens yderlighed er fin de siècle-tidens dekadence, der bl.a. er kendetegnet ved fragmentering. Den hypersansende splitter tingene ad, siger den franske forfatter Paul Bourget: »En dekadent stil er én, hvor bogens enhed opløses for at give plads for sidens uafhængighed, hvor siden opløses for at give plads for sætningens uafhængighed, og hvor sætningen opløses for at give plads til ordets uafhængighed« (Bourget, s. 14, min oversættelse). Figuren er analog med den samfundsudvikling, der har udskilt kunsten. Modsat den organismetænkning, som er dominerende i dansk romantik, hvor delen er underordnet helheden, og helheden mere end summen af delene, så selvstændiggør delen sig hos Aarestrup og bliver genstand for den digtendes begær - det være sig legems- eller sprogdelen. Det er reglen, men også her må der nuanceres.
✂ Hvad legemet angår, er det berømteste eksempel »Til en Veninde« (s. 46-47) og de to forarbejder »Der er en Sjæl i denne Al-bu ...« (s. 167) og »Der er en Trolddom paa Din Læbe ...« (s. 168). Sammenholder man de tre varianter, ser man, hvordan Aarestrup har arbejdet sig henimod et mere æterisk og både mere og mindre fragmenteret udtryk (jf. Sonne 1995c, og Baggesen 1997, s. 66-68). Tematiseringen af kvindens fravær og poesiens helhedsdannende magt, sagt med rimet »Harmonie : Poesie«, forsvinder i gennemskrivningerne sammen med de dramatiske figurer og påfaldende 276 besjælinger, rim og kropsdele. Digtets dominerende figur bliver den gentagne indledning (anafor) »Der er ...«, der forstærker det opremsende og splittede; men den gør det i et digt, der er blevet så harmonisk, at den ikke længere behøver at sige det. »Til en Veninde« tematiserer det brudte mere, men det er selv mindre brudt.
✂ I »Til en Veninde« forholder delen sig til helheden på to måder. Den ene del afløser den anden efter et princip om nærhed, og det kan de for så vidt blive ved med. Det går fra læben til blikket til stemmen osv., og disse dele bliver aldrig samlet til en hel krop. Denne uendelige sidestilling kan kaldes metonymisk. Men samtidig anes en uafsluttet og ubegribelig helhed bag den enkelte del, en trolddom på læben, en afgrund i blikket osv. Sådan en del, der står for en helhed, kaldes en synekdoke. Delen er altså en del blandt andre dele (metonymi), men i sig selv er den en del af helheden (synekdoke). Igen er der en dobbelthed mellem det brudte og det komplette. Det, der sanses, er brudt; men hvert brudstykke vidner om en sammenhæng, der måske er gået tabt, men som kan anes, og som nok aldrig udslettes, fordi det komplette synes at forholde sig til det brudte som den ene side af en mønt til den anden.