Aarestrup, Emil Udvalgte digte

Ritorneller

85

Ritornel(ler): ital. digtform på tre vers, typisk femfodsjamber, og med enderim mellem 1. og 3. vers, hos Aarestrup dog varieret i antallet af fødder og af og til med trokæisk karakter; en særlig form er blomsterritornellen, hvis første vers er kortere og formet som et udråb. Aarestrups kilde er Rückert, se n.t.s. 60. - Mimose(n): tropisk plante, hvis blade lukker sig om natten el. ved berøring; mimoseagtig vil sige overfølsom.

86

Meduse: gople; alluderer til Medusa, if. gr. mytologi et skrækindjagende væsen, der forstener dem, som ser hende; blev halshugget af Perseus. Mor til inspirationens bevingede ganger Pegasus, hvis hovslag fremkaldte musernes kilde på Helikon. - Pelargonie(n) (...) Catalonien: p. el. geranier vokser i syden. Catalonien: landskab i NØ-Spanien.

87

Narcisse: anvendtes som afførings- og brækmiddel. - Verbene: da. jernurt; egl. dyrket prydplante, i oldtiden benyttet som lægeplante og i den religiøse kultus; evt. allusion til fr. verbe (lat. verbum), ord. - Schizante: her den såkaldte fattigmandsorkidé. - Fingerbøl (stengel): lat. digitalis purpurea; meget giftig plante, hvis blade (ikke stænglen) er sårhelende og pulsnedsættende. - Sisken: se n.t.s. 15.

88

Frister i Ørken: jf. Matt. 4,1-11. - fattes mig: mangler jeg. - Akkeleie(n): urt uden lugt; også om en smuk, men dum pige. - Torskeflab: 300 blomsten torskemund, bogstaveligt som torskens mund, billedligt om en stor, dum mund hos et menneske. - Rebekke: evt. allusion til Rebekka, Isaks hustru, som han frygtede at miste pga. hendes skønhed, jf. 1. Mos. 26,1-11. Bag sin mands ryg skaffede hun sin yndlingssøn Jakob den faderlige velsignelse ved at bringe ham til den blinde Isak i broderen Esaus klæder og med hænderne indhyllet i et gedeskind. Isak troede da, at Jakob var hans yndling Esau, jf. 1. Mos. 27,1-40.

89

Maanedsrose(r): haverose, der blomstrer hyppigt i årets løb. - Primlen: primulaen. - : det tidsrum, hvor månen er aftagende.

90

Epheu(ranke): vedbend, forbindes med Dionysos (se n.t.s. 25), der også er den muntre Larmgud. - Rørdrum: hejreart, kendt som en sky fugl, der udstøder sørgmodige, trommelignende lyde, jf. fx St. St. Blichers (da. digter, 1782-1848) Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824), 17/6 1710.

91

laber: labber el. slikker i sig, søber. - nydelige: smukke el. behagelige.