Aarestrup, Emil Udvalgte digte

Erotiske Situationer

Paa Bjerget

105

Duenna: sp., anstandsdame.

106

Antiker: kunstværker fra antikken.

Fjerboldtspillet

107

nyttes: benyttes el. udnyttes.

I Theatret

Datering: if. Friis senest 1834.

108

Barter: kindskæg, bakkenbarter.

302

En Middag

108

Tokaiervin(en): sød vin af druen tokai, tokaj el. tokay, der dyrkes i det nordøstlige hjørne af Ungarn.

Brønden

Datering: if. Friis senest 1834.

Trykt første gang i Nytaarsgave fra danske Digtere, 1835.

109

Grube: et dyb.

I en Landsbykirke

Trykt første gang i Nytaarsgave fra danske Digtere, 1837.

110

Hogarth(s), William (1697-1764): eng. satirisk maler, tegner og kobberstikker, jf. s. 159-161.

111

Profit: lyseprofit: en blik- eller messingcylinder med en pig foroven, hvorpå lyset kan sidde fast, så det kan brænde helt ned.

112

Pulpitur(ets): ophøjet, lukket galleri med stolesæder i en kirke. - Parabel: lignelse.

I Blæsten

113

kjælen: øm, elskovsfuld.

En Morgenvandring

Se billedtekst s. 290.

114

Kramsfugl: drossel. - Done(n): løkke til at fange fugle i.

Declamationen

116

Natviol(er): aftenstjerne; duften siges at have noget bedøvende over sig. - Galopade: hurtig dans.

Distraction

Datering: if. Friis senest 1834.

Trykt første gang i Nytaarsgave fra danske Digtere, 1837.

Platanen

Trykt første gang i Nytaarsgave fra danske Digtere, 1835.

118

Haugen(s): haven. - Naturer: dele af naturen. - Ætheren: den klare, rene, blå luft i de højere luftlag; også himmelrummet. - Dryas: dryade: if gr. mytologi skovnymfe, der lever i træerne, se n.t.s. 9.

303

En Soirée

120

Forretning: arbejde, opgave. - Friheds- og Ligheds-Luren: en lur er et langt, krummet og hornlignende blæseinstrument fra bronzealderen; se også n.t.s. 59.

121

Supplikant: en, der bønfalder eller ydmygt ansøger om noget. - subordinere: underordne.

Paa Sneen

Sml. s. 124 og SS bd. 2, s. 118.

123

Canova, Antonio (1757-1822): ital. nyklassicistisk billedhugger; blandt hovedværkerne er gruppen »Amor og Psyche« med motiv fra den gr. myte, der spiller en vigtig rolle i »Erotiske Situationer«, jf. s. 128 m. note og s. 143.

Reflexion

Sml. med foregående digt og s. 171.

124

Boie(n): fangelænke til at spænde om halsen.

Uglen

125

Odysseen: epos om helten Odysseus' vanskelige og langvarige hjemfart efter belejringen af Troja (Iliaden), tilskrevet Homer, efter traditionen digtet o. år 700 f.Kr. og nedskrevet o. år 500 f.Kr. - Athene: gr. gudinde for visdom og kamp; hos Homer er hun desuden karakteriseret ved jomfruelighed og omsorg for sine heltes skæbne. Uglen forbindes gerne med A.

Tilstaaelse

127

Calypso: en nymfe (se n.t.s. 9), der forelsker sig i Odysseus (se n.t.s. 125) og holder ham fanget på sin ø i syv år, indtil Hermes (lat. Merkur, if. gr. og rom. mytologi gudernes sendebud) kræver ham fri på Zeus' befaling. Hverken Marmorbordet eller Purpurskaalen optræder i Odysseen.

Det Ubegribelige

Datering: if. Friis senest 1834.

127

Du, med en Gud i Panden: Athene (se n.t.s. 125) fødtes af Zeus' pande.

304

Beskrivelsen

128

Byron, George Gordon, Lord B. (1788-1824): eng. digter, der var uhyre populær over hele Europa på Aarestrups tid, dog mere for sine interessante helte end for sine kvindeportrætter. Aarestrup har oversat Byron, jf. SS, bd. 5, s. 68-95.

Tilbageholdenhed

128

Mops: moppe: lille hund med flad snude og et rynket, arrigt ansigt. - Caresser: kærtegn. - Amor og (...) Psyche: personifikation af menneskesjælen som sommerfugl el. ung pige med sommerfuglevinger. If. gr. mytologi forelsker kærlighedsgudindens søn Amor (gr. Eros, se n.t.s. 31) sig i den smukke jordiske pige Psyche og besøger hende hver nat i mørke, da hun ikke må se, hvem han er; Psyche stjæler sig til at kigge, og Amor flygter; efter en række prøvelser genforenes Psyche med Amor og optages blandt guderne, jf. n.t.s. 123 og s. 143-144. - Nymphe: se n.t.s. 9.

Kanefarten

129

spydig: spids som et spyd. - lyst: også i bet. tydeligt, klart.

I Haugen

129

Haugen: haven.

Solens Nedgang

130

Aphrodite(s): se n.t.s. 31.

Midnatsscene

133

Taffeluhr(et): ur beregnet til at stå på et møbel. - Bronceert: overstrøget med broncefarve. - Byron(s): se n.t.s. 128.

Umuligheden

Datering: if. Friis senest 1834.

135

Buxbom: stedsegrøn busk, symboliserer udødelighed. - Levkøi(er): halvbuskagtig plante med stor farvevariation.

Det første Bud

136

Haugen: haven.

305

Vanskelighed

137

Ravruskende: tossede. - Ellevilde: vanvittige pga. elverfolkets (se n.t.s. 20) kogleri. - affectere: stræbe efter.

Advarsel

138

fordunste: fordampe.

En Afsked

138

Argusøine: øjne, der ser alt; if. gr. mytologi Argos, som af Hera er sat til at vogte flodguden Inachos' datter Io imod Zeus, og som over hele kroppen har øjne, hvoraf nogle altid er vågne. Hermes' fløjtespil dysser dog Argos i søvn.

139

Nektar(skaal): se n.t.s. 25. - Grube: fordybning, mine.

Formaning

139

Glut: barn el. ung pige. - en Fugl i Haanden: Peder Låle har: »En fugl inde i hånden er bedre end fire udenfor« (Danmarks Gamle Ordsprog bd. 1:2 (1979) s. 518).

I Gravcapellet

141

Richard Løvehjerte: Richard I (1157-99), konge af England, begravet i Rouen; ridderideal i middelalderdigtningen og hos den i Aarestrups samtid meget populære Sir Walter Scott (skotsk digter, 1771-1832) i dennes historiske roman Ivanhoe (1819). - Harnisk: rustning.

Flugt

141

Myrthe: if. gr. mytologi helliget Afrodite (se n.t.s. 31); myrtekransen anvendes som brudesmykke.

142

Colonnader: søjlegange, buegange. - Cypresse: nåletræ, udbredt i sin dyrkede form med den smalle, søjleformede krone over hele Middelhavsområdet, hvor den benyttes som begravelsestræ.

Hvilestedet

143

Alder: tidsalder.

I Ruinerne

143

Oldtidsmythen (...) Psyche: se n.t.s. 128.

306

Sørgesangen

145

Choral(en): her i sin katolske betydning: korets gregorianske sang, jf. næste strofe.

Det Sidste

145

huld(e): skøn, yndig.