Aarestrup, Emil Digte før 1838

Digte før 1838

Afsnittet indeholder alle digte skrevet indtil dec. 1837 på nær de i Aarestrups levetid offentliggjorte. Det sidste gælder dog ikke digtet »Drankeren Barthold« (s. 208).

Idyll

Sandsynligvis fra 1824.

Versemålet er et hexameter: seksfodsvers med cæsur i daktyler (−∪∪). Hver af de fire daktyler samt sidsteleddet kan udskiftes med en spondæ (- -).

Digtet imiterer Oehlenschlägers »Idyl« i »Sanct Hansaften-Spil« fra Digte (1803), jf. n.t.s. 29 og 98.

151

vælige: friske, sunde, fyrige (højtideligt el. ironisk). - Svøben: pisken. - Vidier: afskårne, tynde, bøjelige grene. - Flipper: snipper. - Huld: fyldighed. - Glut: barn el. ung pige. - Amagerland(et): landdistrikterne på Amager.

152

age: køre. - høvisk triner: træder fornemt. - politiske: listige. - Saftkys: nok et kraftigt kys. - smilkende: smilende. - alt: her nok: allerede; folkevisealluderende. - Palmbort: palmemønstret bort på et tøjstykke. - (Sølv)taft: glat, lærredsagtigt, vævet (silke)stof. - Filsbeen: elfenben. - Skoflækkeren el. skoflikkeren: ofte nedsættende om en person, der ernærer sig ved at reparere fodtøj. - Beegtraad: el. begrisp: skomagernes tjærede sytråd.

153

skotskrudrede: skotskternede. - Modest: slag, der dækker skuldre og bryst. - Hvergarn: (hjemme)vævet stof af hør tilsat uld el. blot tøj vævet af forskelligt garn.

307

Ved Viol-Urnen -

If. Friis fra 1818.

Digtformen er en sonet: digt opdelt i to kvartetter (strofer på 4 vers), der ofte er billedlige, efterfulgt af to terzetter (strofer på 3 vers), der ofte er reflekterende, typisk i jambiske (−∪) femfodsvers.

153

(Viol-)Urne(n): her blomsterkrukke; konnotation til den typiske betydning krukke til dødes aske, grav el. billedligt om død. - kjælne: øm, elskovsfuld. - forsand: i sandhed.

Øhlenschlägers Collegium

If. Friis fra 1818.

Digtformen er en sonet, jf. ovenfor.

154

Øhlenschläger: se n.t.s. 29. - Collegium: universitetsforelæsning; Oehlenschläger var professor i æstetik ved Københavns Universitet, og Aarestrup fulgte hans forelæsninger. - Onyx(ens): agat med afvekslende lyse og mørke farvelag. - Alfer: se n.t.s. 20 - Zephyr(bæven): se n.t.s. 101. - Musapræsten: Apollon, se n.t.s. 159.

Sørgedragten

Senest fra 1817.

154

Virak(skye): røgelse.

155

Cæcilia: kirkemusikkens helgeninde.

Elegie

If. Friis fra 1820.

Sml. s. 228 og SS bd. l, s. l78.

Versemålet er et elegisk distichon: et hexameter (se n.t.s. 151) efterfulgt af et pentamenter: femfodsvers i daktyler (−∪∪), der lejlighedsvis veksler med trokæer (−∪), og med sammenstød af to trykstærke stavelser i midten af verset.

156

Hauge(s): have. - skrantner: skranter, sygner hen. - vanker: vandrer. - tvivlsomt: uklart.

Elegie

If. Friis fra 1820.

Sml. m. ovenstående digt og s. 228-229.

Versemålet er et elegisk distichon, jf. foregående digt.

308

Digterskjæbne

Datering: før 1825.

156

Pog: dreng. - Creatur: skabning.

157

rumler: taler larmende.

Du! Du! Du Søde ...

Datering: 1832.

157

Smekkre: slanke og smidige. - kjælne: ømme, elskovsfulde. - forsmægter: vansmægter.

Jeg har faaet Brev fra dig, Nanette ...

Grundformen dateret 1832.

Digtformen er en sonet, se n.t.s. 153.

158

svai: smidig, bøjelig, med overgang til slank. - Karethen: postkareten var et ofte benyttet erotisk motiv i tiden, bl.a. hos Heinrich Heine (ty. digter, 1797-1856) og Christian Winther (se n.t.s. 80). Aarestrup har oversat Heine, jf. SS bd. 5, s. 124-153.

Kjære Fritz! titusind Tak ...

158

Fritz: Frederik Ulrik Timm, senere borgmester. - Da jeg (...) stak: digtets baggrund er Aarestrups rejse med Amalie Raben (se n.t.s. 54). - Signet: et lille segl. - sporet: med sporer. - snoret Frak: officersfrakke med snorebesætning. - Vallak: kastreret hingst. - Flikflak: dansetrin, hvor danseren i et opspring slår fødderne mod hinanden eller over kors. - (Sommer-) Bivouacc: lejr under åben himmel. - Skive: skydeskive. - Attaque: angreb. - Skumpelskud: ynkelig og ringeagtet person.

159

Correggio, Antonio Allegri (1494-1534): ital. maler; i Dresden hænger »Madonna med S. Franciscus«. - Carlo dolce (1616-86): ital. maler; i Dresden hænger »Den hellige Cæcilia« og »Kristus velsigner brødet og vinen«. - Antikker(ne): se n.t.s. 106. - Prak (...) prut (...) med: købslå. - Priis: måleenhed, så meget af fx tobak, man kan tage med tommel-, pege- og langfinger.

(W. Hogarths sidste Malerie)

If. Friis fra 1834-35.

Vers 1-45 er en nøje beskrivelse af Hogarths (se n.t.s. 110) sidste kobberstik (1764): »Finis, or the Tail-Piece. The Bathos, or Manner of Sinking in Sublime Painting; Inscribed to the Dealers in Dark Pictures« (da. »Finis, eller slutstykket. Det travesterende stilbrud/Den hule patos, eller det sublime 309 maleris måde at synke på; stukket til forhandlerne i mørke billeder«). Aarestrups kan til sin fortolkning af billedet have benyttet G. C. Lichtenbergs Erklärung der Hogarthischen Kupferstiche (1801).

159

Solguden: Apollon, if. gr. og rom. mytologi en kulturens gud med et omfattende ressort, der spænder fra solen og lyset over krigen (bueskydningen) og agerdyrkningen til musikken og digtningen; A. er fører for musernes kor (se n.t.s. 49). - apoplectisk: lammet.

160

viselig(en): klog, vis. - Exeunt omnes: lat., alle ud.

161

treffes: ramme. - Spalter: her spanter: de bærende dele i en skibskonstruktion.

Epigrammer

161

Øhlenschlæger: se n.t.s. 29. - Heiberg, Johan Ludvig (1791-1860): da. digter, kritiker og i en årrække direktør for Det Kongelige Teater.

162

Andersen, Hans Christian (1805-75): da. digter. - flau Maneer: mat el. åndløs stil. - Ingemans Romaner: Bernhard Severin Ingemann (da. digter, 1789-1862), har bl.a. skrevet historiske romaner i stil med Sir Walter Scotts (se n.t.s. 141). - Nyrenberger- Varer: efter den ty. by Nürnberg: tarvelige pyntevarer, billigt legetøj. - Molbech, Christian (1783-1857): da. historiker, sprogmand og debattør. - Christian Winther: se n.t.s. 80. - Hertz, Henrik (1797 el. 1798-1870): da. digter. - Tullin, Christian Braunmann (1728-65): no. digter; Aarestrup citerer fra T.s berømteste digt »En Maji-Dag« (1758) strofe 19 og 20. - Cithar(klang): guitar- og lutlignende strengeinstrument. - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin (1783-1872): da. digter og præst. - Apollo: se n.t.s. 159. - leverrime: om improviserede el. citerede selskabsvers.

Resignation

Datering: 1834.

163

Glut: barn el. ung pige.

Sommerfugle jeg elsker at fange et eneste Misgreb ...

Dateret 1834.

Versemålet er et elegisk distichon, se n.t.s. 156.

164

fange et eneste Misgreb: Friis har rettet: fange; et eneste Misgreb.

310

Fortvivlelse

Grundformen dateret 1835.

165

Cherubimer: engle, der med flammesværd vogter Paradis. - Serapher: engle af højeste orden. - den sorte, faldne Dæmon: allusion til Lucifer: den faldne Satan, jf. Luk. 10,18.

Paa Maskeraden ...

Grundformen dateret 1835.

165

Contraparter: modstandere.

166

Marrekat(ten): langhalet centralafrikansk abe, der spillede en rolle i folketroen, måske med forbindelse til mare: et hekseagtigt, kvindeligt væsen.

Hemisphærerne

If. Friis fra 1836.

166

Hemisphære(rne): halvkugle.

167

Vanker: vandrer.

Der er en Sjæl i denne Albu ...

If. Friis fra 1835.

Sml. m. s. 46 og 168.

Der er en Trolddom paa Din Læbe ...

Grundformen dateret 1835.

Sml. s. 46-47 og s. 167.

Tag dette Kys, og tusind til, du Søde ...

If. Friis fra 1835.

Digtformen er en sonet, se n.t.s. 153.

168

Cancelliet: se n.t.s. 17.

169

Huld: skøn, yndig.

(Enthusiasme)

If. Friis fra 1835.

169

Ginistan: fabelland, beboet af ånder.

Hvilke Spaltninger og Ridser ...

170

Tinte(r): farvetone.

311

Paamindelse ...

If. Friis fra 1835.

172

gabe paa: glo på. - Alexander den Store (356-323 f.Kr.): konge af Makedonien; allusion til sagnet om den gordiske knude. Den, der kunne løse knuden, skulle blive hersker over Asien; A. huggede den over med sit sværd.

Tilstaaelsen

Trykt i Nytaarsgave fra danske Digtere, 1837.

Digtformen er en romance, se n.t.s. 9.

Forlægget er Heinrich Heines (se n.t.s. 158) digt »Don Ramiro« (Buch der Lieder, 1827).

172

Donna Maja: ej identificeret. - Don Bermudes: ej identificeret. - Don Exechiel ben Ascher: ej identificeret.

173

Oleanderblomst(en): se n.t.s. 60. - kogle(d): trylle. - Talismaner: magiske genstande, tryllemidler. - Gulnare: datter til sultanen af Persien i eventyret om Aladdin fra Tusind og én nat; også brugt af Oehlenschläger i hans »Aladdin« (Poetiske Skrifter, 1805). - Guadiana(s): flod, der løber tværs over Sydspanien og ned langs grænsen mellem Spanien og Portugal. - Grube: fordybning.

174

Alabast(erlampen): marmoragtig, halvgennemsigtig gips. - Sierra Nevada: bjergkæde i det sydlige Spanien. - Opal(en): farvespillende mineral, bruges som smykkesten. - Beryl(len): grønlig ædelsten.

175

ben Abdalla(s): ej identificeret. - Kobberhandske, / Don Ramiro de Navarra(s): den forsmåede elsker, der optræder som genfærd ved sin elskedes bryllup i Heines digt, se ovf. Heri findes dog ingen K. - Donna Sancha(s): optræder i Victor Hugos (fr. digter, 1802-85) digt »Maurisk Romanze«, som Aarestrup har oversat, jf. SS, bd. 5, s. 182-185. - Donna Elvira(s): ej identificeret, kunne måske være allusion til Elvira i Mozarts opera »Don Juan« (1787). - Turkis(er): blågrøn smykkesten. - San Jagos Sølverfingre: apostel og helgen, if. middelalderlige sagn led han martyrdøden i Santiago de Compostela; sølverfingrene har ikke kunnet spores.

(Venskabstrøst)

Datering: 1836.

Digtformen er en ghasele, se n.t.s. 60. Sml. s. 60 og s. 176.

175

livner: giver ny livskraft. - Semperviv: husløg, af lat. sempervivus, stedselevende. - skrante hen: vantrives. - Sympathiens Lægedomme: gensidig 312 påvirkning mellem naturfænomener, evt. beroende på overnaturlige egenskaber; også samfølelse.

Trudsel

Grundformen dateret 1836.

Digtformen er en ghasele (se n.t.s. 60). Sml. m. s. 60 og 175.

176

Floribella: ital., smukke blomst. - Nectar(draaben): se n.t.s. 25.

Sonet

Datering: 1836.

Digtformen er en sonet, se n.t.s. 153.

177

Vee og Vel: ulykkelige og lykkelige livsomstændigheder; ondt og godt.

Eensomheden

Datering: 1837.

Ja, jeg har sværmet bagvendt for din Ynde ...

If. Friis fra 1837.

178

flaue: åndløse, dumme. - Hippokrenes Kilde: if. gr. mytologi navnet på musernes kilde på bjerget Helikon, se n.t.s. 85.

179

Alt var vel: jf. 1. Mos. 1,31.

(Forgjæves! min Længsel)

Der er tale om fire fragmenter, skrevet på samme blad.

Hendes Lokker

If. Friis sandsynligvis fra 1837.

181

ringle(nde): sno, vikle.

182

kløftes: spaltes, kløves.

Taarerne

If. Friis sandsynligvis fra 1837.

183

Husvalelse: trøst, opmuntring.

Tidlig Skilsmisse

If. Friis sandsynligvis fra 1837.

185

Dragonen: ryttersoldaten. - (Purpur)skjærf(et): her bredt bånd båret om livet el. skulderen. - Pallask: svær, bred ryttersabel med lige klinge. - Fændrik: fanebærer.

313

186

Bajadere: indisk tempeldanserinde og -tjenerinde; også prostitueret sangerinde el. danserinde.

187

Kyrads: metalbeklædning, der dækker overkroppen. - Alabast: se n.t.s. 174.

188

Kakadu(en): papegøjeart. - Damask: tæt, mønstervævet stof af silke, uld el. bomuld, med et spil mellem skinnende og mat overflade. - Blomsterurnen: se n.t.s. 153. - Fore: handlemåde, ydre fremtræden.

Frøerne

If. Friis sandsynligvis fra 1837.

189

hvad: i hvilken grad, hvor meget.

Hør, Dødens Klokker kime ...

If. Friis sandsynligvis fra 1837.

Bebreidelsen

Trykt første gang i Gæa, 1846.

191

karsk: stærk og rask.

Digternes Prydelse

If. Friis fra 1837.

Digtformen er en makame: persisk digtform karakteriseret ved rimkæder, der falder med ulige mellemrum, og som er skrevet i prosa, se n.t.s. 60.

192

Prydelse: pryd. - Christian Winther: se n.t.s. 80. - fordi jeg gav efter: Winther opfordrede Aarestrup til at udgive sine digte, og Aarestrup angler i brevet efter Winthers dom. - Babel: if. 1. Mos. kap. 11 byggede menneskene i fællesskab en by med et tårn, der skulle nå op til himlen; men Gud forvirrede deres sprog og spredte dem over jorden, så de ikke kunne bygge byen og tårnet færdigt. - Parabel: lignelse. - sammenslumpede: samlet på tilfældig måde.

193

Chenille: stort skulderslag. - vederqvæge: forfriske. - Tabernakel: her sjælens jordiske bolig.

Ritorneller

194

Reineklode(n): blommeart. - Skarntyde(n): plante, kendt for sin giftighed. Her alluderes nok til Sokrates, som tømte giftbægeret. - Anselmo: evt. allusion til Anselm af Canterbury (1033-1109), ital. ærkebiskop og skolastiker. Som skolastiker (skolastikken bygger på tankens egen logiske konsistens frem for erfaringen) er han døv for det sanselige; Anselm var desuden kendt som en person, der ikke 314 veg fra sit standpunkt, og hans tanker om synden fik afgørende indflydelse på middelalderens kristendom.

195

Jasmin(en): fint, stærkt og sødt duftende tropisk, subtropisk busk, hvoraf der kan udtrækkes olie til parfume. - Capricer: lunefulde indfald.

196

Liigbegjængelse: begravelsesprecession.

198

Platoniker: her om åndelig og usanselig person, især benyttet i forbindelse med erotik. - Lidse: her kant ved kjolens udskæring el. kæde til halssmykke.

200

skikket: velegnet. - Helena: i Homers Iliaden skænker Venus (gr. Afrodite, se n.t.s. 31) den trojanske prins Paris den skønne Helena, der var gift med Spartas kong Menelaos; dette ran blev årsagen til den trojanske krig.

201

Tog Jupiter (...): if gr. mytologi voldtog Zeus (lat.Jupiter) i skikkelse af en svane den skønne Leda, der var kongedatter i Aitolien. - Toftes: se n.t.s. 152. - carreret: firkantet. - Furie: rasende kvinde, if. rom. mytologi hævngudinde. - Amor (...) Psyche: se n.t.s. 128.

202

Ambrosia: se n.t.s. 31. - Cataracter: se n.t.s. 85. - Nektar (kalken): se n.t.s. 25; kalk betegner blomsterbægret og alluderer evt. til bægret i nadveren.

203

varlig: forsigtig. - Herakles: lat. Herkules, if. gr. mytologi en helt, om hvem der berettes sagnet om de 12 arbejder; i det 9. arbejde overvandt H. Amazone[rne]: if. gr. mytologi et folkefærd af jagende og krigeriske kvinder. - Salpiglosse(n): salpiglossis sinuata, da. trompettunge pga. dens tragtformede krone. - Salvie(n): læbeblomstret urt, har en dyb tolæbet krone. - Balsamin (en): springbalsaminen slynger sine frø ud ved berøring, heraf lat. impatiens noli-tangere: utålmodig rør mig ikke. - Jalap(pen): mexicansk plante, der er i familie med convolvolus (snerle) og derfor kan forveksles med en klatreblomst. - Gentian(en): da. ensian.

204

Levkoi(en): levkøj: se n.t.s. 135. - Ellepiger (...) Elverhøien: i folkeviserne lokkes unge giftefærdige mænd af ellepigerne ned i elverhøjen (se n.t.s. 20) til erotiske erfaringer, der gør dem uegnede til ægteskab. - Malve: udtrykket store Bæger kan henvise til poppelrosen, der er robust og har purpurrøde blade. - Tøffelblomst: blomsten kan minde om en udtrådt tøffel, derfor tilnavne som fruetøffel, dronningens morgensko, kællingelomme, strikkepose. - Skabiose: lat. scabies: fnat, som den er blevet brugt imod; typisk med brunrød blomst. - marmorne: bestående af marmor. - Diptamme: også kaldt brændende busk, fordi de æteriske olier, som planten indeholder, 315 fordamper så kraftigt på varme dage, at dampene ved vindstille kan antændes over planten. - Dryade: dryas, slægt af rosenfam., vokser i arktiske, subarktiske og alpine områder; se også n.t.s. 118. - Hibisk(en): hibiskus: har store åbne, enkeltsiddende blomster i stærke farver.

205

Sværdlilie(n): iris: blomsten er blå, hvid el. gul med lodrette højblade og bagudkrummede ydre blade. - Abe(n): lat. mimulus; også kaldet åben abeblomst pga. kronens åbne form. - Negenaugen: el. negenøje: en lampret (fisk, der suger sig fast, typisk til sten), hvis gælleåbninger ligner øjne. - Niagara: flod på grænsen mellem USA og Canada med et stort vandfald. - Posekigger: toldkontrollør, i overført betydning en, der snager. - rasende: gal. - Tistille: om dameunderbukser, permissioner. - Pernille: evt. allusion til den geskæftige tjenestepige i Holbergs komedier.

206

Humle: slægt af hampfamilien, har en bitter smag og nedadhængende blade, benyttes til ølbrygning.

207

Dina(s): evt. forkortelse af lat. Diana (gr. Artemis), gudinde for jagt og kyskhed. - ogsaa svæve: end svæver. - ziirligt: her pynteligt, nydeligt. - Arne(n): åbent ildsted, i overført betydning hjem. - Leda (...) Svanen: se n.t.s. 201. - Cypresser: se n.t.s. 142.

Drankeren Barthold

Trykt første gang i Odeum II, 1839. En rettet renskrift findes i Aarestrups samling fra 1820 af håndskrevne digte (i SS kaldt »D 20«).

Digtformen er en romance, se n.t.s. 9.

209

borg: få på kredit.

210

brusten: gået i stykker, bristet.