Aarestrup, Emil Udvalgte digte

Af: Optegnelser I

243

✂ Msker: mennesker. - moquere: gøre sig lystig over. - Erhebung: ty. ophøjelse, løftelse, det moment, hvor den romantiske digter overskrider den sanselige verden og erfarer naturens sammenhæng og idé. - studs: pludseligt afkortet på en vred el. trodsig måde. - Blus: kraftig flamme; også rødme. - Sommerfuglen: se n.t.s. 128. - devirginer: fr. dévirginer: deflorere.

244

✂ O jeg misunder Eder osv.: jf. SS bd. 2, s. 113. - Alabast(er): se n.t.s. 174. - Fiamette Neifile af Boccazzio: Giovanni Boccaccio (1313-75), ital. digter. Hovedværk: IlDecamerone (ca. 1350, da. Dekameron). F. (egl. Fiametta) og N. er unge kvinder og to af Dekamerons i alt ti fortællere. - Fleurd'espine: gl. fr. for épine: tjørn, altså: tjørnens blomst. - Sliimdyr: encellet dyr. - Polyp(er): flercellet dyr, se n.t.s. 9. - Bløddyr: skelet- og ledløse dyr, fx snegle og blæksprutter. - Annelide(r): ledorm. - nebuloso: ital., tåget. - frivolisere: verbum af frivolitet: letfærdig el. uanstændig optræden el. tankegang. - dialectiske: om metode, der ser en sag fra forskellige sider, specielt metode, der betragter alt som en proces drevet af modsatvirkende kræfter. - Caprioler: bukkespring, krumspring, udskejelse. - Monismus: ty., monisme: forestilling om, at alt kan føres tilbage til ét grundprincip, modsat dualisme. - Monotheismus: lære om, at der findes én gud, modsat polyteisme. - Dualisme: forestilling om, at noget rummer to modsatte principper el. egenskaber, modsat monisme. - Empirisme: erfaringsfilosofi: filosofisk retning, hvis udgangspunkt er sanseerfaringen. - Skepticisme: filosofisk retning, der benægter muligheden af objektiv erkendelse. - Qvietisme: mystisk katolsk retning, der ved meditationens afkald på selvet søger at finde hvile for sjælen hos Gud. - Pietisme: protestantisk retning især i 1700-tallet, der inderliggjorde troen og søgte frelse via identifikation med Jesu lidelser.

245

✂ Roset(ter): rose- el. i det hele taget blomsterlignende, stiliseret ornament, sløjfe el. smykke. - Titiansk: Tizian Vecellio (1476 el. 1477-1576), ital. maler, der med tiden udviklede en farverig og svulmende stil, og som i sine hovedværker med mytologiske motiver havde en forkærlighed for Venus (gr. Afrodite, se n.t.s. 31 og 101), fx »Venus fra Urbino« på Uffizi-museet i Firenze.

Af: Optegnelser II

245

✂ Den capitolinske Venus: navn efter Capitol-højen i Rom, klassisk Venus-statue, hvor gudinden dækker brystet med den ene hånd og kønnet med den anden. - Venus Kallipygos: egl. en hetære (ofte højtuddannet oldgr. prostitueret), findes i Neapel: Napoli. - den Mediceiske Venus, Florents: navn efter de Medici-familien, der styrede Firenze i byens glansperiode i renæssancen, samme type som den capitolinske Venus. - Embryo: foster, kim; bruges om digtudkast 323 el. -fragment. - durable: fr. holdbar. - Leukose: leukæmi, blodkræft. - Albinisme: albino: menneske el. dyr, der mangler farvestoffet (Pigment) i huden, håret og øjnene.

246

✂ Cicisbeo: ital., opvartende kavaler, galant, om erotisk løsagtighed. - Cicisbeatet: sammensat af cicisbeo og beatet af lat. beatus, lykkelig. - Novizia: ital., kvinde, der står for at skulle aflægge nonneløfte. - Cavaliere servente: ital., opvartende kavaler. - Glutter: børn el. unge piger. - Amors Metaphysik: lære om det, der er uden for den fysiske verden, her kærligheden; for A. se n.t.s. 31 og 128. - Titulatur(væsen): måden, hvorpå man titulerer nogen. - Præludier: forspil (musikudtryk). - fE.: f.eks. - St Carlo al Corso: kirke på Roms hovedstrøg, Corsoen. - Cicerone: ital., fremmedfører. - Elegiker: en, der er elegisk, dvs. udtrykker stærk følelse af længsel eller sorg. - Nobili: ital., adelsmænd. - a rivedere: se n.t.s. 232. - Llama: tibetansk munk, præst. - Vasco da Gama: port. opdagelsesrejsende (1469-1524), fandt søvejen til Indien. - Limonie: da. hindebæger, henviser til det hindeagtige bæger; det lat. navn henviser til, at L. vokser på fugtige steder. - Fuchsia coccinea: mexicansk busk el. lille træ dyrket som potteplante, tilnavne som Kristi blod og Kristi tårer. - Accasia Lonicera: akacie. - Vinca minor c. flore purp.: da. liden singrøn el. vintergrøn, med purpurfarvede blomster. - Sempervivum montanum: da. bjerg-husløg, se n.t.s. 175. - Aloe margaritacea: aloe er en afrikansk planteslægt af liljefamilien. - Cactus arachnoideus: kaktusart. - Canna indica: da. kanna el. blomsterrør, sv. kalla, tropisk-subtropisk plante. - Calla: sumpplante, der bruges som stueplante. - Weimuthsfyrren (...) strobus: også betegnet: Lord Weymouths fyr. - Pinus pinaster: da. strandgran. - Cerastium tomentosum: gråbladet hønsetarm, ukrudtsplante med hvide blomster. - Tulipantræ: magnolie. - Nereum splendens: måske nerium, se n.t.s. 60. - Caprifolium Lonicera: vild kaprifolie, alm. gedeblad. - à son aise: fr., efter sit eget hoved; også veltilpas, el. velhavende. - Amore: ital. kærlighed. - Sousterrains: fr., underjordiske. - Emiliani (...) Mazzini: ital. familienavne. - Thekla: navn på flere helgeninder, bl.a. Tekla fra Isaurien, der skulle være den første kvindelige martyr. - Dame blanche: fr., den hvide (adels)dame, et genfærd. - Industrialismus: ty, industrialisme. - Prosaismus: ty, »prosaisme«.

247

✂ Gestalt: skikkelse. - Myrter: se n.t.s. 141. - Orientalske Sandaler: sandaler ansås som specielt østerlandsk: O. fodtøj. - Atlas (støvler): atlask: se n.t.s. 100. - Cornel(len): da. kornel, træ- el. buskart, typisk rødlige bær og grene. - Løberose(n): kaprifolium, alm. gedeblad. - 324Vandhyld: lat. viburnum opulus, da. alm. kvalkved. - Irisk: finke. - astralisk: astralsk: stammende fra stjernerne. - lyfuldt: hvor der er ly. - Høiskov: skovområde, hvor alle træer er fremkommet ved frø. - Guldbas(sen): flyvende, gylden bille, der befrugter blomster. - Ganges (floden): hellig flod i Indien, bruges til begravelser.

Af: Optegnelser III

247

✂ alabasterhvidt: se n.t.s. 174.

248

✂ lavendel(blaat): slægt af læbeblomsterne med en blå el. lilla krone. - berlinerblaat: lim-, olie- og vandfarve til tapet- eller tøjfarvning. - lasurblaat: ultramarin, azur, el. lapis lazuli; malerfarve. - carmoisinrødt: karmesinrødt: højrød farve med et blåligt skær. - carminrødt: skarlagenrødt farvestof. - zinoberrødt: el. cinnoberrødt: forening af kviksølv og svovl; malerfarve. - crysolith(farvet): el. kryolit, hvidligt mineral. - ametyst(farvet): violet ædelsten. - skiftestribet: måske forskellige typer af striber? - flittrende: strålende. - seraf(isk): se n.t.s. 165. - ætherisk: se n.t.s. 118. - attraaende: se n.t.s. 238. - smægtende: som længes voldsomt, begærer.

249

✂ svælge(nde): her om ubehersket nydelse. - Excerpter: skriftlige uddrag. - Conchilie: se n.t.s. 9. - Utensilie: brugs- og nyttegenstand. - Bass: dybt strengeinstrument el. mandsstemme; også basse: fedling; også leder; også skrald (lyden); også barsk. - Roxelane: måske roxolaner: orientalsk rytterfolk, der ofte angreb Romerriget. - rouge et noir: Le rouge et le noir (1831), roman af Henri Beyle (1783-1842), fr. forfatter, der skrev under pseudonymet Stendhal. - Octav: oktav: interval på otte tonetrin; også normalt bogformat, hvor et ark foldes, så der bliver otte blade. - Marrekat(te): se n.t.s. 166. - Swift: eng., hurtig; også Jonathan Swift (1667-1745), irsk forfatter; hovedværk: Travels Into Several Remote Nations of the World by Lemuel Gulliver (1726, da. fork. Gullivers Rejser). - Philos.: filosofi. - Myosotis: forglemmigej. - Neapel: se n.t.s. 245.

250

✂ Mansarde: fr., tag, hvor den nederste del er stejlere end den øverste. - Cocarde: fr., roset til hatte. - Grisette: fr., ung, koket arbejderske. - Boudoir: fr., elegant damekabinet. - Operabajadere: se n.t.s. 186. - Porphyr: porfyr: vulkansk bjergart med store, synlige krystaller. - Alabaster: se n.t.s. 174. - (Bronze)consol(len): egl. fremspring på mur el. væg, her nok mindre møbel (bord el. skab), der anbringes op 325 imod en væg. - Achat(sokkel): af gr. achates: agat, flerfarvet kvarts, smykkesten. - Point d'honeur: fr. æressag. - æther(iske): se n.t.s. 118. - Despotisme(ns): voldsherredømme; også herskesyge. - Furore: stor opsigt. - en Fashionable: fr., på mode. - Rencontre: fr., tilfældigt møde. - Fauteuils: fr., lænestole. - Saphiragraffer: safir: blå ædelsten; agraf: smykkeagtigt spænde. - Cravatte: fr., slips. - en Raffiné: fr., forfinet, spidsfindig. - Peti[t]maitre: fr., laps. - Muskadin: fr., muscadin: laps, spradebasse; øgenavn til royalister og moderate under revolutionen 1793. - Incroyable: fr., utrolig. - Merveilleux: fr., vidunderlig. - Dandy: laps. - Marotte: fr., kæphest, mani. - Negligé: kvindeundertøj el. -nattøj; også fr., negligeret i betydningen forsømt. - Escapade: fr., eskapade; også forsvinden. - Affaire: fr., forretning; også bryderi; også retssag; også træfning. - Quitar(rer): guitar. - Stuccatur(er): ting el. ornamenter fremstillet af stuk: masse af kridt, kalk og gips. - Tavlegulv: gulv bestående af felter el. ruder. - Pilaster: flad, retkantet væg- el. murpille til støtte el. inddeling af fladen. - Assana: assaner: sibirisk stamme. - Minaret(en): bønnetårn, slankt tårn ved moské. - tatarisk: folkeslag af mongolid race, herunder de sibiriske tatarer; evt. allusion til det middelalderlige ordspil på tartarer: de fra Tartaros: if. gr. mytologi underverdenen.

251

✂ Kim(edyr): anlæg til et foster el. en plante, en ansats til noget. - Infusorier: el. infusionsdyr: en type encellede dyr. - Mollusker: bløddyr, se n.t.s. 244. - Konstdrivt: kunst- el. kunstig drift. - Reptilier(ne): krybdyr. - vertebralløs(e): hvirvelløs. - Amphibie(r): padde, dyr der kan leve både i vand og på land.

252

✂ Argonauter: if. gr. mytologi de søfolk, der under Jasons ledelse sejlede ud for at hente det gyldne skind. - Potz wetter!: ty. Guds vejr, evt. Guds torden. - potz tausend!: ty., Guds djævel. - Kotz tausend!: ty., Guds djævel. - Kotz wunder!: ty., Guds under. - sangbieu (sang de dieu): fr., Guds blod. - corbieu (corps de dieu): fr., Guds legeme. - vertubleu (v. de dieu): fr., Guds dyd. - morbleu (m. de dieu): fr., Guds død. - vertugoi (vertu de dieu): fr., Guds dyd. - morguoi (m. de dieu): fr., Guds død. - Drypnæset: med dryppende næse; også krummet næse med nedadhængende spids. - dysse(r): dysse i søvn. - Druehals paa Kanonen: rund knap på bundstykket af en kanon. - Drueskud dvs. Kartetsk(er): el. kardæsk: ældre ammunitionsform til forladekanoner bestående af et cylindrisk hylster, der indeholdt små kugler eller jernstykker, der spredtes som en byge. - drøie (...) Drøide: gøre holdbart. - drøse: drysse, bevæge el. arbejde langsomt. - Det buldrer326kun lidt (...) dandse: el. det dunner [dvs. »lyder«] ikke, dér Duen danser (Dansk Ordsprogs-Skat (se n.t.s. 23), nr. 1238). - Ordsp.: ordsprog.

253

✂ Duunskjæg: dunagtigt skæg. - Dæggehorn: sutteflaske gjort af horn og benyttet til dyreunger, der ikke el. kun delvis har diet. - Eddikebrygger: jf. 'sur som en eddikebrygger'. - Byron: se n.t.s. 128. - Eenling: ener. - Enevoldsskjøn(ne): enevældigt skøn. - errer: overtraekkes med ir: grøn hinde, der danner sig på overfladen af kobber-, messing- og bronzeting; også ophidse. - flunk: imperativ af flunke: blinke, glimte. - Flunk: blink, glimt. - Fang: det, man kan gribe om, favnfuld. - Mø: jomfru. - Krepflor: se n.t.s. 102. - flye: flyve, flygte, give el. række én noget i en fart. - Flyvhast: stor hast.