Aarestrup, Emil Af: Optegnelser I

Af: Optegnelser I

243

Msker: mennesker. - moquere: gøre sig lystig over. - Erhebung: ty. ophøjelse, løftelse, det moment, hvor den romantiske digter overskrider den sanselige verden og erfarer naturens sammenhæng og idé. - studs: pludseligt afkortet på en vred el. trodsig måde. - Blus: kraftig flamme; også rødme. - Sommerfuglen: se n.t.s. 128. - devirginer: fr. dévirginer: deflorere.

322

244

O jeg misunder Eder osv.: jf. SS bd. 2, s. 113. - Alabast(er): se n.t.s. 174. - Fiamette Neifile af Boccazzio: Giovanni Boccaccio (1313-75), ital. digter. Hovedværk: Il Decamerone (ca. 1350, da. Dekameron). F. (egl. Fiametta) og N. er unge kvinder og to af Dekamerons i alt ti fortællere. - Fleurd'espine: gl. fr. for épine: tjørn, altså: tjørnens blomst. - Sliimdyr: encellet dyr. - Polyp(er): flercellet dyr, se n.t.s. 9. - Bløddyr: skelet- og ledløse dyr, fx snegle og blæksprutter. - Annelide(r): ledorm. - nebuloso: ital., tåget. - frivolisere: verbum af frivolitet: letfærdig el. uanstændig optræden el. tankegang. - dialectiske: om metode, der ser en sag fra forskellige sider, specielt metode, der betragter alt som en proces drevet af modsatvirkende kræfter. - Caprioler: bukkespring, krumspring, udskejelse. - Monismus: ty., monisme: forestilling om, at alt kan føres tilbage til ét grundprincip, modsat dualisme. - Monotheismus: lære om, at der findes én gud, modsat polyteisme. - Dualisme: forestilling om, at noget rummer to modsatte principper el. egenskaber, modsat monisme. - Empirisme: erfaringsfilosofi: filosofisk retning, hvis udgangspunkt er sanseerfaringen. - Skepticisme: filosofisk retning, der benægter muligheden af objektiv erkendelse. - Qvietisme: mystisk katolsk retning, der ved meditationens afkald på selvet søger at finde hvile for sjælen hos Gud. - Pietisme: protestantisk retning især i 1700-tallet, der inderliggjorde troen og søgte frelse via identifikation med Jesu lidelser.

245

Roset(ter): rose- el. i det hele taget blomsterlignende, stiliseret ornament, sløjfe el. smykke. - Titiansk: Tizian Vecellio (1476 el. 1477-1576), ital. maler, der med tiden udviklede en farverig og svulmende stil, og som i sine hovedværker med mytologiske motiver havde en forkærlighed for Venus (gr. Afrodite, se n.t.s. 31 og 101), fx »Venus fra Urbino« på Uffizi-museet i Firenze.