Aarestrup, Emil TIL C. R. der havde foræret mig en himmelblaa, med Guld

TIL C. R. der havde foræret mig en himmelblaa, med Guld

og Perler broderet Pung
Skjøndt med Begelstring jeg har nu i Lommen,
Om ei en Tryllepung, dog en fortryllende,
Saa kan jeg ei fuldkommen
Paa dette Blad, saa gjerne som jeg vilde,
s Dens hulde Giverinde hyldende,
Min Tak i Skjønhedslinier fremstille.
Hvad er en Bunke Digte, hvad er Sproget,
Hvordan man saa det ender eller vender
Hvad er det ynkelige Sort paa Hvidt for Noget,
Imod et Værk med Gratiernes Stempel,
Udført af Damehænder?
Mod denne Pung her for Exempel?
Et saadant Blaat, hvor Stjerner spille,
Som sig saa ubetydeligt fra Himlens skille,
En Form, indtagende som Alt,
Hvis Storhed just er, at den er saa lille,
En saadan Blomstgestalt,
Til Gjengjæld ene værd at bringe,
Kan jeg af Poesiens Halm ei tvinge.
Tag derfor denne Stræben,
Elskværdige, istedetfor den fulde
Og muntre Følelse, som skulde,
Men neppe halvt kan komme, over Læben.