Aarestrup, Emil Uddrag fra NYTAARSVERS

Musa kom med Blomsterkurvens
Søde Pragt ved Vintertide.
"Nytaarsmorgnen maa du feire
Blaalig i den hvide Snedragt!" -
Og jeg søgte, og jeg leded
Vildsom mellem Farve vrimlen,
Lyttede til Blomsterflammens
Sagte Hvidsken, ak! og fandt en
Sommerrose rød og rund. -
Musa saae betænksom paa mig -
Ak, den lille søde Pige
Kunde dog vel sagtens vide,
Hendes Sanger maatte fatte,
Hvad det hulde Øie siger -
Kjære Hanne! glad og ærlig
Dig jeg rækker Sommerrosen,
Fuld af Ømhed, rød af Sang.