Aarestrup, Emil Uddrag fra NYTAARSVERS

↩ Musa saae med Taareblikke
I de røde Blomsters Luer,
Tog sørgmodig op af Kurven,
Ak! en snehvid Rosenstok. -
Stakkels Pige! hvorfor græder
Du idag? jeg spurgte venlig. -
40 "Seer du ikke" gjenlød Svaret,
"Vissen er min Rose hvid,
Rosen, som jeg kjærligt pleied
Snehvid i den hvide Vinter,
Den hvormed jeg Stakkel troede
Ret at ville glæde dig;
Tornestilken skikker det sig
Dog jo ei at give nogen."
Stille, stille, søde Musa!
Hvem du Rosen undte, veed jeg.
Hende vil jeg Stengjen give,
Tornet vel, men frisk, og haabgrøn.
Hun vil Gaven venlig tage,
For at stille Sorgen din,
Og din Sangers Ønske er, at
Stilkens spæde Rosen-Torne
Ret den Kjære saare maae.