Aakjær, Jeppe Uddrag fra BONDENS SØN

Hvor Banken klædes af Lyngen graa,
der gaar den Brasen saa bred i Aa.

Der vandrer Fiskeren Natten lang
med Aaleblus og med Toggerstang.

Med eet han staar i en lyngkranst Sig,
hvor Sagnet gaar om et nedsænkt Lig.

7

Et Gys fra Sumpen, et iskoldt Gus
udslukker Fiskerens Aaleblus!

Da var det, som tusinde Fugle for
med Jammerklage fra Syd til Nord.

Først lød det som pibende Klynk og Suk,
saa steg det til jamrende Ve og Vok.

Da slap den Fisker sin Toggerstang,
og over Grøfter og Kjær han sprang.

Han ænsed ej Garn, han ænsed ej Fangst;
hans Strube tørredes ud af Angst.

Thi over hans Isse, lavt over Jord,
de sorte Helvedes Fugle for.

Og hvor han spejded blandt Bakker graa,
han ikkun gloende Øjne saa.

Da brød han sammen. Med Skum for Mund
han fandtes den næste Morgenstund.

Hans Sjæl var rystet indtil hans Død.
Forlængst han ligger i Jordens Skjød

- Saa klinger endnu det natlige Sagn,
mens Bonden ved Midnat sætter sit Agn,
og Ræven skræber paa Heden.