Aakjær, Jeppe Uddrag fra PAA BRANDSYN

Men Kren Hermandsen var altfor optaget af sine ophøjede Pligter til, at han skulde skjænke saa lave Nydelser nogen Opmærksomhed. Han dundred i Træskostøvlerne fra det ene Rum til det andet, snart sank han en halv Alen i Knæerne og lagde et skelende Øje til et sodet Kakkelovnsrør, snart stak han sin Egekjæp ind i et eller andet forborgent Gab under Grukjedlen. Grinagtigst var han at se paa, naar han, som en Andrik, der anstrenger sig for at pille sig selv i Nakken, drejed Hovedet helt om paa Ryggen for at faa et sidste stort Blik paa Forholdene og paa een Gang sluge hele den aabne Skorsten. Han var netop for anden Gang i Lag med denne Bevægelse, da han udbryder, mens han fægter op i Skorstenen med Egespiret: "Men hvad Fanden er det nu for nogle Anstalter, I der møder med!"