Aakjær, Jeppe Uddrag fra VREDENS BØRN

↩ Da han atter vaagned, var det langt over Midnat. Maanen havde sprængt sin Galdering og var kommet et stort Stykke om paa Vesthimlen. Stjernerne stod blege og blamred med deres kolde Lys. Per gussed sig i sin tynde Arbejdsdragt, fandt sin Hue i Høet og drev igjen hjemad mod Gaarden.