Aakjær, Jeppe Uddrag fra VREDENS BØRN

Nu hørte han raa Brøl og Latter, der kom henne fra Malkepige-Huset, en Udbygning bag ved Fæstalden med Indgang fra denne. Det var altsaa der, Gildet stod, tænkte Per. Det kunde dog være rart et vide, hvem der var med og hvad de tog sig for. Per gik ind under Muren for at faa et Kik gjennem Vinduerne. Han fandt snart et Sted, hvor han kunde staa ubemærket; det var omme bag 628 Ajlepumpen, der kasted en tung Skygge hen over de snavsede Ruder. Pumpen var saa ækel, at man syntes, at endogsaa dens Skygge maatte stinke.