Aakjær, Jeppe Uddrag fra VREDENS BØRN

↩ Per havde nu let Spil overfor sin Fjende, og han lod ikke Fordelen slippe sig af Hænde. Der var ikke en 632 Fiber i det bebryndede Legeme, der her skjalv under ham, som han ikke ønsked at døde. Var han ikke i sin gode Ret, om han kvalte den, der havde sparket ham med den samme Fod, som havde nedtraadt hans eneste Lykkeblomst! Instinktmæssigt søgte hans Hænder Forvalterens Strube, og kun ved et voldsomt Nakkeslæng, hvorved han slog Panden tilblods mod Sengens raadne Bundfjæl, lykkedes det Forvalteren at fri sin Hals. Men derfor var han ikke reddet fra Pers hævnende Hænder.