Aakjær, Jeppe Uddrag fra VREDENS BØRN

Begivenheden med Knivstikket fik for Pers Vedkommende for saa vidt ingen farlige Følger, som han efter en Uges Sengeleje atter kunde gaa i Selen; derimod gav det Anledning til, at Sølsig herefterdags lukkedes for ham som Arbejdsmark. Og da hans Eksistens som Daglejer i en betydelig Grad var afhængig af, hvor meget han kunde tjene paa denne Egnens eneste Herregaard, maatte han omsider slippe Troen paa, at det fremdeles vilde være muligt for ham at leve som en "fri Mand". Han søgte da paany at opnaa Plads som almindeligt Tjenestetyende, men 634 nu viste det sig, at ingen af Gaardmændene der paa Egnen havde noget rigtigt Mod paa at faa ham i deres Brød. Pers frimodige Kritik af de Kaar, hvorunder han og hans Standsfæller niaatte leve, havde gaaet som en Skygge foran ham allevegne.