Aakjær, Jeppe Uddrag fra VREDENS BØRN

Man begyndte nu at drøfte Ildens Opkomst og Forløb. Det havde været alle paafaldende, at Taget var skredet lige saa hurtigt over Indgangene som over Vinduerne; det 639 kunde kun forklares derved, at Paabudet om at sy med Staaltraad over alle Dørene ikke var sket Fyldest. Denne Lovovertrædelse, hvem der nu end bar Skylden for den, havde øjensynligt, her, hvor det drejed sig om Sekunder, kostet de to Mennesker Livet. Man voved dog kun at udtrykke sig hviskende om denne Sag, thi selve Hans Nielsen var nu kommen til Stede og havde blandet sig med den drøftende Skare foran Ulykkesstedet.