Aakjær, Jeppe Uddrag fra VREDENS BØRN

↩ Ogsaa Jens Laanum var bøjet ind fra Landevejen og stod med Hundeskindsranslen paa Ryggen og saa afvekslende paa Flokken og paa Branden. Han gik hen og pirled til nogle af de reddede Gjenstande med Foden. Fattigmands Husgeraad er altid tarveligt at se, selv naar det staar paa sin Plads i dets naturlige Omgivelser; men ti Fold usselt ta'r det sig ud, naar det ligger henslængt Hulter til Bulter i en Vejgrob, mens Solens altingblottende Lys skaanselsløst peger paa alle dets Brud og Revner.