Indhold
- JAWN HUMØR.
- SANG FRA GRUBEN.
- TIL EN REJSENDE BRUD.
- TIL PETER NANSEN. FESTTELEGRAM.
- JENS VED Æ BÆK.
- TO FORKYNDERE.
- TIL EN PLOV KAMMERAT.
- VIGGO HØRUP.
- DORRES SANG. GAMMELT MOTIV.
- LIMFJORDEN.
- SVALEN.
- DER SO TOW KRAGGER.
- IMELLEM TO MØRKE HØJE.
- DEN JYDSKE FORSKNINGS OLDERMAND H. F. FEILBERG.
- VED ENGSØEN.
- RINGEN.
- EN LYSTIG SANG. SKOTSK MOTIV.
- BONDEN OG SKRÆDDEREN.
- AUTOGRAFSAMLER.
- AN' VÆVER.
- TRINES KO. JULEAFTENSTEMNING.
- MEJERIST ESPER ANDERSEN, JEBJÆRG.
- FORAARSTEGN.
- PAA KJÆRE GRAVE.
- GAMMEL KA BAKK.
- MORS ROK.
- VED BJØRNSONS DØDSLEJE.
- PJALTE-KREJSTEN.
- KRITIK.
- KJESTEN OG KRÆN KRESTEN.
- HØSLETS-VISER. MORGEN FØR SLAGET.
- DEN BLANKE A A.
- SLAAKARLE.
- JENS KUK.
- HUMLEBO.
- SØNDAG I MORGEN.
- KIRKEN.
- VOR BARNDOMS BÆK.
- AAKJÆR.
- KAPHYW. EN OLDTIDSMIND.
- DEN DØDE LÆRKE.
- DR. S. RAMBUSCH. VED HANS FLYTNING FRA SJØRUP TIL AALBORG.
- MILITARISMEN.
- DA Æ BJÆRMAND KAM.
- FORLADT.
- TIL SALLINGS HUSMAND.
- PER SMED.
- HØSTMARCH.
- EN JULEGJÆST.
- JULEAFTEN.
- JULENEG.
- PIGER PAA ENGEN.
- NYTAAR.
- KRÆN DEJLER.
- H. F. FEILBERG.
- ENSOM.
- DE FATTIGES JUL.
- JULEHILSEN TIL 'NAVERNE' I ZÜRICH
- PIGEN PAA DIGET. TIL EN GÆLISK MELODI.
- STORKEN.
- KAALFOLK.
- A GLEMMER Æ AALLE I MI DAW -
- RÆBILD-KANTATE. DEN KJÆRE BRUNE HEDE.
- MORGEN.
- AFTEN.
- FREDLYSNING.
- EN BETLE HAAR.
- SANG TIL DEMOKRATIET.
- SVAMPEJAGT.
- TIL EN MØLLERDATTER.
- TIL PETER SABRO.
- ZACHÆUS.
- VRØD-I-VRONT OG MARI STONT.
- BØRN FRA GYDEN.
- SÆDEMAND.
- UNG VISE.
- GAMMEL JEHANNES HANS NØJESVIS.
- HANS KAARSBERG.
- LANDARBEJDER-SANG.
- LILLE EDITH.
- BRYLLUP.
- SØLVBRYLLUP.
- VED SUSAAEN.
- GODT MOD!
- TRE KRIGSDIGTE. MILITARISTEN TALER:
- DIPLOMATER.
- KEJSERENS GUD.
- SALME. (AF 'JENS LANGKNIV'.)
- HILSEN TIL ESBJERG
- NIELS BRANSAGER.
- JENS HANS HYWLBOR.
- SEJ M Æ, SKA VI MEJ I KRI?
- BARN OG MOR.
- INVALIDEN OG KRISTUS.
- BONDEFJOL.
- KJØRMES KNUD.
-
DE FIRE VINDE.
- NORDOVST.
- PAASKEØSTEN.
- SØNDENVIND.
- VESTENVINDEN.
- JENS HVAS. ET BLAD AF SALLINGS RIMKRØNIKE.
- MOR VED BRØNDEN.
- MAJNAT.
- BROEN.
- HAVREN.
- PAA SALLINGS JORD.
- POVL MED DEN TUNGE SKOVL.
- GYLDEN SOL.
- HUMLEBIEN.
- LANDSBYSMEDEN.
- EFTERAAR.
- SVIGTENDE SIGNALER.
- FRED!
- EVALD TANG KRISTENSEN.
- SPURVENE VED HELLIGGEJST.
- EN LANDSBY DØB E S.
- HISTORIENS SANG.
- OVERSÆTTELSER AF JEPPE AAKJÆR
- FRA SKOTSK.
DIGTE AF ROBERT BURNS.
- BURNS OM SIG SELV.
- TRODS ALT DET.
- FØDT TIL GRAAD.
- I DET FJÆRNE.
- HELLIG WOLLES BØN.
- DER BOED EN BONDE. Frit oversat.
- FINDLAY.
- JENNY I RUGEN.
- SKJØN NELLY.
- HVAD KAN EN UNG KVINDE.
- NANCY.
- DUNCAN GRAY.
- JOCK RAB.
- TIBBI DUNBAR.
- JOHN ANDERSON.
- O, LUK MIG IND -
- VAR SKYLDEN MIN -
- WOLLES VIV.
- EN SKRÆDDER I SENGEN.
- DE LYSTIGE TIGGERE.
- FRA ENGELSK.
- DEN NEDLAGTE LANDSBY. (Oliver Goldsmith.)
- TIL ENGLANDS SØNNER. (Percy B. Shelley.)
- I ER MANGE - DE ER FAA! (Shelley.)
- SYPIGEN. (Thomas Hood.)
- L'ANCIEN REGIME ELLER DET GODE GAMLE KONGEDØMME. (James Thomson.)
- DA GODSEJERNE APPELLEREDE TIL FOLKET. (G. K. Chesterton.)
- DET SYGE BARN. (R. L. Stevenson.)
- LILLE MIN MOR. (Rudyard Kipling.)
- MIT OG DIT. (William Morris.)
- NYAARS-GRY. (William Morris.)
- FRA FRANSK.
- FRA TYSK.
- FOR SKRANKEN. (Goethe.)
- ZIGEUNERSANG. (Goethe.)
- JEG FULGTE DYBT I SKOVEN IND. (Goethe.)
- VÆVERNE. (H. Heine.)
- HOLD DOG OP! (H. Heine.)
- JAMMERDAL. (H. Heine.)
- FILANTROPEN. (H. Heine.)
- DUELLER. (H. Heine.)
- BALTHASAR. (H. Heine.)
- HENSIGTSMÆSSIGHED. (H. Heine.)
- ROTTERNE. (H. Heine.)
- MAND OG KVINDE. (Alexander Petøfi.)
- SVÆRD OG LÆNKE. (Alexander Petøfi.)
- DEN VANVITTIGE. (Alexander Petøfi.)
- BJØRNEN I BERN. (Efter Fr. von Sallet.)
- VED KJEDLEN. (Ferd. Freiligrath.)
- OMSVÆRM OS KUN, FJENDER. (Arthur Fitzer.)
- ARBEJDERSANG. (Karl Henckell.)
- N R. 310. (Ditlev von Liliencron.)
- TORDENVEJRET. (Ditlev von Liliencron.)
- HANS SVÆRMER. (Ditlev von Liliencron.)
- FRA NORSK BONDEMAAL.
- FRA SVENSK.
- FRA VÆRMLANDSK.
- FRA SVENSK.
- FRA SVENSK RONDEMAAL.
Alle forekomster
↩
I, Retfærds Mænd ved Statens Ror, der ved,
at Stormands Held gaar op, men Smaamands ned,
døm I for os og sig, hvor Grænsen gaar
imellem glimrende og sunde Kaar.