Larsen, Karl Uddrag fra Udenfor Rangklasserne

Idyl.

Det er dog li'som lidt Sommer endnu,
om ogsaa Luften er kold;
saa lad os sidde en Kende, du,
oppe paa Christianshavns Vold.

Jeg har en Pibe Tobak igen
a' den fra min Fødselsda',
den tænder jeg mig, og min lille Ven,
hun nøjes med Lugten der a'

Men siden, hos mig, skal vi begge to
drikke Kaffe, af samme Kop.
58 Og saa er det Mørkning og Søndagsro,
og du løser Haaret op.

Marie! Det skal du nu love mig,
at hvor sløjt det saa ogsaa gaar,
og hvor meget Frisøren, han plager dig:
du maa aldrig sælge det Haar.