Larsen, Karl Uddrag fra Københavnerfortællinger

»Opad Strøget i København kommer en Mand langsomt og roligt
spaserende, tætknappet Ulster, høj Hat; han hilser hyppig paa
Mennesker, som glider ham forbi, unge og ældre Damer, Mænd
af alle mulige Samfundsklasser og indbyrdes modsatte Partier, og
hans Ansigt med det store rødblonde Overskæg, de fremtrædende
Kindben og de klogt iagttagende Øjne skifter Udtryk efter mange
Stemninger, der ligesom holdes sammen af en uforstyrrelig lun
Ironi. Han følges snart med én, snart med en anden, og han taler
ikke blot meget selv med sin indsmigrende, lidt tilslørede Stemme, men forstaar samtidig snildt at lokke Ordene paa Gled hos
den, han taler med. Og mens han smilende siger Farvel for i næste
Øjeblik smilende at møde en ny Bekendt, nyder han ret i sit stille
Sind den københavnske Luft, der sitrer og bølger omkring ham,
Gadens brogede Skuespil, Døgnets hidsende Atmosfære, hvori
Menneskesindene ophedes som Meteorer, der et Nu spiller i
mange Farver for hurtig at afkølnes igen.«