Gennembruddet for en moderne livsfølelse har også sat sine spor i lyrikken i 1900-tallets første årtier. Det er først og fremmest tydeligt i Johannes V. Jensens ungdomslyrik og i dele af lyrikken omkring 1920, men også store dele af tidsrummets øvrige lyrik er mærket heraf. Samtidig bør man dog ikke være blind for, at megen lyrik blev skrevet i forlængelse af den lyriske tradition, som i slutningen af 1800-tallet repræsenteredes af digtere som f.eks. Holger Drachmann. Et påfaldende træk ved mange af tidsrummets digte er således deres formmæssigt traditionelle og fortællende karakter.