Henrik Blicher Senklassicisme (1760-1800) og Senklassicisme (1760-1800)

Litteraturhistorier

Vilh. Andersen og Carl S. Petersen: Illustreret dansk Litteraturhistorie, bd. II, 1934. Bindet er betegnet Det attende Aarhundrede og falder i 6 dele fordelt på 3 hovedforfattere og deres respektive samtid (omtrentlige sidetal i parentes): a) Ludvig Holberg (160), b) Holbergs Samtid 1700-1750 (200), c) Johannes Ewald (100), d) Ewalds Samtid 1750-1785 (250), e) Jens Baggesen (115), f) Baggesens Samtid 1785-1800 (200).

F.J. Billeskov Jansen: Danmarks Digtekunst, bd. II, 1947. Bindet er betegnet Klassicismen og opdelt som følger: a) Højklassicismen 1719-30, b) Rokokoen 1730-66, c) Løftelsens mange Kildespring 1746-66, d) Hjertets og Viddets Klassicisme 1766-84, e) Sentimentalismen 1784-1802. Værket er disponeret efter genrer: Lyrisk Kunst, Fortællekunst, Dramatisk Kunst.

Mogens Brøndsted og Sven Møller Kristensen: Danmarks litteratur, 1972 (1963). Det relevante afsnit er betegnet Det 18. århundrede og domineret af Holbergs forfatterskab, som ideologisk set er kritisk rationalistisk og litterært set klassicistisk. Termen Oplysningstiden gælder hele perioden. Klassicismen står som den ene af to hovedstrøminger ('en forstands- og en følelsesretning' der svarer til Wessel og Ewald) over for en antiklassicisme omkring 1770. Følelsesretningen er foregrebet af pietismen og betegnes Følsomhed og Germansk renæssance.

F.J. Billeskov Jansen: Dansk litteratur historie, bd. II, 1976 (1967). Det relevante afsnit er betegnet 1700-tallet og omtrent disponeret som følger: a) Holbergs og Brorsons tidsalder. Deisme og pietisme, b) Frederik 5.s 'livsalige Regimente', c) Sneedorffs og Tullins tidsalder. Sorø-oplysningen og Natur-følsomheden, d) Ewald og Wessels tidsrum. Patos og komik, e) P.A. Heibergs, Rahbeks og Baggesens tidsrum. Rationalisme og sentimentalisme. - Per Dahl har (Standart 3/1999) sammentalt og karakteriseret: "Politikens litteraturhistorie [_] behandler Holberg (100), Stub (10), Brorson (15), Sneedorff m.fl. (60), Ewald (75), teatret (40) og Baggesen (15); fremstillingen er altså struktureret efter forfatterskaber og iøvrigt med Baggesen i en påfaldende marginal placering i forhold til forgængeren, mens Ewalds position stadig stiger -- et forhold som er fortsat i de senere års litteraturhistoriske behandlinger."

Johan Fjord Jensen et al. (red.): Dansk litteraturhistorie, del 3: "Borgerlig kultur. Litteraturen 1784-1807", bd. IV, 1983 (3. udg., 2000). Her benyttes: Rationalisme og sentimentalisme 1785-1800. 1700-tallet er fordelt på flere bind, jf. Per Dahls beskrivelse (Standart 3/1999): "I 'Dansk litteraturhistorie' falder en del af stoffet i bind 3 (Embedsmandskulturen under enevælden, samt et afsnit om folkedigtningen), men den største del i bind 4, der under overskriften 'Patriotismens tid' dækker perioden 1746-1807. Den er delt i 3 afsnit [_]: Den aristokratiske dannelse, Imellem aristokratiet og borgerlig kultur, Borgerlig kultur." Bindets første 250 sider er skrevet af Johan Fjord Jensen.

Jette Lundbo Levy et al. (red.): Litteratur-historier. Perspektiver på dansk teksthistorie fra 1620 til nutiden, 2004. Revision af 1994-udgaven. Det perioderelevante afsnit "Følsomhed, sentimentalisme, præromantik" er skrevet af Jette Lundbo Levy.