Allerede under Frederik III havde den politiske scene været præget af Peder Schumacher. Også Christian V havde et øje for vintappersønnens kvalifikationer, og han adlede ham året efter sin tronbestigelse under navnet Griffenfeld (1671). Griffenfeld havde da næsten tiltaget sig en konges magt og var ofte den, der delte embeder ud - gerne som resultat af erkendtligheder eller familieskaber. Worm kunne ikke påberåbe sig nogen af delene og søgte derfor i smigrende digte at skabe positiv opmærksomhed omkring sin person. Da dette mislykkedes, slog han over i satiriske angreb. Når han angreb, var det dog oftest som teolog, ikke som politisk kritiker. Fx gik hans angreb på Griffenfeld mest på dennes ugudelighed og på nepotisme i forbindelse med besættelser af præstekald, såkaldt simoni. Kammerateri ville vi nok kalde det i vore dage. Griffenfelds mere politiske side kom Worm knap nok ind på, til trods for at Griffenfeld moderniserede mangt og meget i statsapparatet.