Worm slog under forhørene på, at hans satirer var fri digtning, ikke skandskrifter, samtidig med at han fastholdt, at han var et sandhedsvidne. Hvad enten det nu var hans ydmyge skriverier eller hans hustrus medynkværdige skikkelse, der gjorde udfaldet, endte sagen 1681 med, at han blev delvis benådet og i stedet deporteret til Trankebar, hvor han døde o. 1693 efter at have virket som præst fra o. 1685.