Det falder naturligt at dele Worms skønlitterære forfatterskab i to dele: den overdrevent rosende og den overdrevent kritiserende. Den gyldne middelvej mellem hyldestdigtet, æresdigtet og bønskriften på den ene side og satiren på den anden eksisterer stort set ikke for Worm. Kun enkelte meget private digte til den nærmeste familie falder uden for denne opdeling og rummer en inderligere følsomhed. Dertil kommer omkring en halv snes digte, hovedsagelig lejlighedsdigte, der ikke lader sig gruppere samlet.