Den såkaldte kalotfejde mod Kingo fra årene 1669-70 er en rendyrket personsatire, netop ikke idésatire eller moralsk satire. Baggrunden skal findes i noget så banalt som etikettestridigheder. Worm var magister i teologi og i venteposition til et teologisk lektorat i Viborg. Men han havde en meget lidt prestigefyldt stilling som rektor og degn i Slangerup. Kingo var kun almindelig teologisk kandidat, men til gengæld sognepræst og Worms tilsynsførende og overordnede. Hvem skulle være den første til at hilse, når de mødte hinanden i Slangerup og omegns offentlige rum? Socialt set var der ingen tvivl om, at Kingo havde ret til at forvente, at andre først tog hatten af for ham. Men Worm må i den grad have følt ubehag ved at skulle tage hatten af for Kingo, der i øvrigt både bar hat og kalot (en halvkugleformet underhue, som man kunne have på under en almindelig hat, og som man kunne varme et eventuelt skaldet hoved med, også inden døre).