Igen stammer Wessels ældste forbillede fra den franske klassicisme, nemlig La Fontaine, hvis Contes et nouvelles en vers (1665-91) er det første betydelige bidrag til genren. I 1772 var der anonymt udkommet Forsøg til originale danske Fortællinger efter Hr. Fontaines Maade. Forfatteren antages at være et medlem af Norske Selskab, formentlig Thomas Stockfleth. Men genrens ubestridte mester er Wessel. Wessel nåede selv at udnævne Jens Baggesen (1764-1826), hvis første selvstændige udgivelse var Comiske Fortællinger (1785), til sin efterfølger. Genrens blomstring faldt i Danmark i anden halvdel af 1700-tallet, ligesom i Tyskland, hvor Shakespeareoversætteren Wieland (1733-1813) havde udgivet et bind frivole Komische Erzählungen (1765). Genren dyrkedes stadig spredt i romantikken, af H.C. Andersen (fx "Konen med Æggene" (1836)) og Henrik Hertz (fx "Skriftemaalet" i Lyriske og dramatiske Digte. 1. Deel (1841)).