Steffens havde håbet, men forgæves, på en ansættelse ved Københavns Universitet efter filosofiprofessorerne Børge Riisbrighs og Anders Gamborgs afgang i 1803. Den ledende skikkelse i Universitetets styrelse, hertugen af Augustenborg, var ingen ynder af tidens moderne ideer og var af den mening, at Steffens med sit ildfulde foredrag fordrejede hovederne på de unge studerende. Følgen var, at nordmanden Niels Treschow, Steffens' tidligere rektor, blev kaldet til professoratet i filosofi. "Ikke i danske Blade alene", skrev Steffens senere i sine erindringer, "ogsaa i Tyske, ja endogsaa i Franske blev det fortalt, hvorledes man havde kaldt en dygtig Philosoph for igjen at bringe de unge Hoveder i Orden, som jeg havde bragt i Forvirring"(Steffens: Hvad jeg oplevede, bd. 5, s. 62.)[Tysk original tekst] . Det er, som om han har villet antyde, at i et kort øjeblik havde Europas øjne hvilet på det lille universitet i København, og at det var blevet noteret, at det provinsielle Danmark ikke havde udnyttet en oplagt mulighed til at knyttet en international kapacitet til sit lærdomssæde.