Steffens' hovedværk, Beyträge zur innern Naturgeschichte der Erde (Bidrag til Jordens indre naturhistorie) fra 1801, er skrevet under hans lange ophold i Freiberg, hvor han for alvor satte sig ind i mineralogien. Men foruden Schellings naturfilosofi og Werners beskrivende mineralogi spillede tidens teorier om magnetisme og elektricitet også en betydelig rolle for Steffens ligesom for naturfilosofien som helhed, idet der tilsyneladende var tale om kræfter, som både den organiske og den uorganiske verden var underkastet, og som derfor forbandt de to verdener.